Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hver anden håndværker siger nej til efterløn

20.000 håndværkere i byggeriet har hævet deres efterløn.

4. okt. 2012 kl. 16:58 (opdateret kl. 17:14)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hver anden håndværker har trukket sin efterløn skattefrit ud af systemet.
Hver anden håndværker har trukket sin efterløn skattefrit ud af systemet. Foto: Colourbox

Hver anden håndværker har sagt farvel til efterlønnen.

I alt har godt 20.000 af byggeriets timelønnede dermed det seneste halve år valgt at hæve deres efterlønsopsparing. Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det viser helt friske opgørelser, som bygningsarbejdernes arbejdsløshedskasser har udarbejdet efter 1. oktober, hvor der var deadline for at få egne efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

- Det er udtryk for, at efterlønsordningen er stærkt forringet og at lønmodtagerne ikke stoler på Folketinget. Mange tror ikke, efterlønnen selv i den forringede udgave består om 15-20 år, og det kan man vel dybest ikke fortænke dem i, siger Max Mayer, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

Alene blandt Blik og Rørs efterlønsberettigede medlemmer har 57 procent valgt at få pengene udbetalt. I Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, hvor vvs'erne og malere er medlem, har samlet 4.656 valgt at forlade efterlønsordningen. Det svarer til 51 procent af de efterlønsberettigede. Blandt malerne er fravalgsprocenten 49.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites