Hvem stemmer du på? Siger det ikke ...
43 procent af danskerne vil kun fortælle deres allernærmeste, hvem de stemmer på. Vi er ekstremt bange for at udstille politisk uenighed, siger valgforsker.
Danskerne ville meget hellere have, at politikerne gav hinanden en krammer i stedet for at stå og pege fingre.
Danskerne ville meget hellere have, at politikerne gav hinanden en krammer i stedet for at stå og pege fingre. Claus Bech, Scanpix


Først siger den ene onkel, at han stemmer på Dansk Folkeparti. Så siger en anden, at han stemmer på Alternativet. Og så har vi balladen.

Snart er familiefestens idyl ødelagt af råb, anklager og en mormor, der er ved at gå i opløsning, mens hun febrilsk prøver at genoprette den gode stemning.

Vi danskere går helst stille med, hvem vi stemmer på. Og når den politiske blufærdighed brydes, er vi dårlige til at håndtere den politiske uenighed og så bliver vi alt for ofte indædte, fjendtlige og destruktive.

Hele 43 procent af danskerne siger i undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk, at det der med, hvem de stemmer på, er en privat sag, som de kun deler med deres nærmeste.

Helt anderledes i USA

Forskellen mellem danskere og amerikanerne, der gerne skilter med deres politiske sympatier med badges og flag på terrassen, er meget tydelige for Mads Fuglede.

Han har boet i USA og har ved flere præsidentvalg fungeret som fast kommentator på TV2 News, og har nu fået et dybere indblik i dansk, politisk kultur som folketingskandidat for Venstre i Gladsaxekredsen.

- I USA ved alle, hvem man er politisk, og det har man et afslappet forhold til. Det er noget, man siger lige så selvfølgeligt, som hvem man holder med i fodbold. Selv om amerikanerne er uenige, er de glade for valgkampe og synes, det er sjovt. I Danmark bliver det det mere indædt, og man får indtrykket af, at danskerne hurtigt melder pas og synes det er meget besværligt at leve i et demokrati, siger USA-kenderen.

Irriterede danskere

Mads Fuglede har været overrasket over, at han er blevet mødt med irritation, når han har været ude og dele brochurer ud og hænge valgplakater op.

- Jeg har også delt materialer ud for kandidater i USA, og der var en helt anden stemning. De har ikke noget imod, at man ringer op eller banker på. Jeg har heller aldrig hørt fra USA, at man udøver sabotage og river de ting ned, der er blevet hængt op, siger Mads Fuglede.

Enighed frem for alt

Valgforskeren Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet kender også alt til danskernes politiske indelukkethed.

- Vi oplever ofte, at folk ikke vil sige, hvem de stemmer på, selv om det er videnskabelige undersøgelser, de optræder anonymt og det er åbenlyst, at det ikke er et spørgsmål om at hænge nogen ud, fortæller han.

Christian Elmelund-Præstekær mener, at det er den danske såkaldte konsensus-kultur, der spiller ind.

- Vi vil helst ikke være uenige med nogen og vil gerne ordne ting i mindelighed. Når vi spørger i meningsmålinger, fortæller danskerne jo også, at de ikke kan lide blokpolitik, men gerne vil have en fælles løsning, som alle er glade for. Så hvis man siger, at man støtter det ene parti på bekostning af et andet, er man allerede på kollisionskurs med den enighed, man ønsker, siger han.

For meget mundhuggeri

Og selv om højlydte skænderier mellem Thorning og Løkke i valgkampen har været god TV-underholdning, er det faktisk ikke noget, vi bryder os om, mener Christian Elmelund-Præstekær.

- Vi har set i mange undersøgelser, at folk generelt synes, at der er for meget mundhuggeri og fokus på at kritisere andre, siger han.

Vi er slet ikke så demokratiske

I USA sparer kandidaterne heller ikke på kræfterne, når de går i politisk clinch. Men det betragtes som en del af spillet ifølge Mads Fuglede.

Når danskere er så berøringsangste har det noget at gøre med, at vi ikke er så demokratiske, som vi nogle gange bilder os ind, mener han.

- I USA er der valgkamp hele tiden ligesom i Schweiz. Alle offentlige stillinger er på valg – sherif, offentlig anklager, bestyrer af vandværket, skoleråd, primærvalg, borgmester, byråd og så videre. Jeg tror en gennemsnitsamerikaner har 50-60 valg om året. Herhjemme er der ikke så mange ting, vi tager stilling til demokratisk, siger han.

43 procent putter med politisk holdning

Andre steder, som for eksempel i USA, skilter familier og medarbejdere med, hvem de stemmer på. Nogle går med et badge eller hænger flag op på terrassen.   Hvordan har du det med det parti du stemmer på?

 

Jeg er helt åben omkring, hvem jeg stemmer på                   49

Det er en privat sag, som jeg deler med mine nærmeste   43

Ved ikke 8

 

Kilde: Wilke for Avisen.dk. Undersøgelse blandt 1025 respondenter og udgør et repræsentativt udsnit af den danske vælgerbefolkning.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.