De økonomiske vismænd skal bruge det næste halve år på at kortlægge de positive effekter, som de offentlige udgifter har på beskæftigelsen. Det skriver Berlingske.
Eller sagt med andre ord: Vismændene skal se på, hvad der får befolkning til at arbejde mere. Er det lavere skat? Eller gode børnehaver med lange åbningstider og flere pædagoger?
Lavere skat er i forvejen en del af regeringens regnemodeller. Men børnehaverne har hidtil ikke været det.
Og det kan blive en udfordring af regeringens økonomiske politik, der handler om at få flere i arbejde ved hjælp af reformer på alt fra skat til dagpenge, efterløn og SU.
Ifølge overvismand Michael Svarrer afhænger det hele af, hvor pengene skal bruges.
- Hvis man eksempelvis giver en skattelettelse på ti milliarder og finansierer den med et lavere offentligt forbrug, så vil nettoeffekten på udbuddet af arbejdskraft og produktivitet afhænge af, hvor man reducerer med de milliarder.
- Hvis man for eksempel sparer på knæoperationer til midaldrende mænd, så vil det have en stor, modsatrettet effekt, siger han til Berlingske.
Hos både rød blok, LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er man glade for vismændenes nye fokus.
Selv Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, er positiv over for, at vismændene undersøger effekterne.
- Hvis der er solid videnskabelig dokumentation for, at flere offentlige udgifter til børnepasning, ældrepleje og infrastruktur øger beskæftigelsen, så bør man indregne effekterne.
- Ligesom man gør det med skatteændringer, hvor der er solid dokumentation, siger han til Berlingske.
/ritzau/