Husspektakler endte i et knivstikkeri
Et skænderi i Svendborg endte med, at en 41-årig mand stak sin kvindelige sambo overfladisk i maven.


I en bolig på Marslevvej i Svendborg blev en kvinde mandag aften stukket overfladisk i maven af sin 41-årige mandlige sambo.

Kvinden er ikke i livsfare men er kørt på skadestuen.

- Kvinden er blevet snittet overfladisk i maven tilsyneladende med en kniv. Vi ved ikke helt, hvor meget og hvor lidt endnu. Det er ikke noget livstruende overhovedet, siger vagtchef ved Fyns Politi Mie Brøchner.

Efter knivstikkeriet er den mandlige beboer blevet anholdt.

Politiet er lige nu i færd med at klarlægge omstændighederne ved husspektaklerne, der førte til knivstikkeriet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.