Huskøb: Kom kedelige regninger i forkøbet
Udgifterne til fagpersoner i forbindelse med huskøb kan blive høje, men noget kan du klare selv.
Fod på egen grund er for bange lig med en øget frihed, men det kan også blive et mareridt af udgifter, når husets skavanker titter frem.
Fod på egen grund er for bange lig med en øget frihed, men det kan også blive et mareridt af udgifter, når husets skavanker titter frem. Foto: Colourbox/free


Du er afhængig af kyndige, faglige øjne, når tilstandsrapporten på dit kommende hus skal tjekkes efter.

Tilstandsrapporten er langt hen ad vejen et visuelt skøn. Opdager du ikke skader, som forsikringen ikke dækker, inden du skriver under, ender regningen hos dig. Der er altså ikke andet at gøre end at betale sig til en grundig gennemgang, inden man sætter sin underskrift.

Og et grundigt tjek af tilstandsrapporten kan ende med at være mange penge sparet, for en tilstandsrapport kan være mangelfuld, forklarer Tine Nielsen, der er arkitekt og fagekspert hos boligejernes videnscenter, Bolius.

- En tilstandsrapport kan godt have nul bemærkninger for en bygningsdel, der faktisk står til at skulle udskiftes, fordi den har levet sin forventede levetid, siger hun.

Der er dog en række områder, hvor du kan gøre en forskel for dit budget både før og efter købsaftalen er underskrevet.

- Generelt skal man være på vagt over for tilbygninger, når man gennemgår husets stand. Det klarer fagpersonen, men du kan selv tjekke, om tilbygningen overhovedet er lovlig, for skriver du under på huset, hænger regningen for nedrivning på dig, forklarer Tine Nielsen.

Via kommunens byggesagsarkiv kan man tjekke, om der er indhentet tilladelse til byggeriet. Er der ikke det, skal du bede sælger sørge for at fjerne tilbygningen.

Desuden kan man også nemt selv tjekke, om der er banket træbjælker direkte ned i jorden, altså uden et støbt fundament, på eksempelvis et tilbygget halvtag.

Når underskriften er sat på skødet, er huset dit og det gælder også alle de reparationer og utætheder, du ikke fik opdaget - som forsikringsselskabet vurderer, at du burde have fundet.

En anden ubehagelig overraskelse for nye husejere kan blive den første varmeregning, når kulden sætter ind.

Her kan man betale en fagperson for at lave et energitjek på huset, men til forskel fra tjek af tilstandsrapporten er der mere du kan gøre selv.

Ifølge rådgiver hos NRGi, Morten Madsen, er det faktisk en god idé at tjekke huset først selv, inden man eventuelt ringer efter hjælp.

- Det giver dig en bedre fornemmelse af husets styrker og svagheder energimæssigt og det sparer dig også for penge, siger han.

På en kold og blæsende dag kan man således selv mærke efter, om der er fodkoldt, eller om væggen under loftet føles kold og om vinduerne er tætte.

Lav dit eget energitjek:

- Mål isoleringen på loftet. Ordentlig isolering er alfa og omega og skal være mellem 25-30 centimeter. Tjek samtidig, om der kommer lys ind gennem tagbelægningen.

- Find kuldebroerne. Er hulmurisoleringen begyndt at falde sammen, vil det kunne mærkes med hånden øverst i væggen på en blæsende dag. Det vil muligvis kunne ses som mørke aftegninger eller striber på lofter eller vægge.

- Vinduets isolering. Med en lighter kan man tjekke vinduernes fuger og lister. Hvis flammen blafrer er fugerne selvsagt utætte.

- Fodkoldt. I ældre huse kan gulvet være sunket, hvilket medfører, at der trækker luft ind udefra. Mærk efter med hånden, om det trækker ind mellem gulv og væg.

- Hvide misfarvninger mellem termoruderne betyder, at vinduet er punkteret, hvilket koster på varmeregningen. Er dine forsatsruder utætte, dannes der rim imellem ruderne.

Kilde: NRGi

ritzau /FOKUS/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.