Husker du den døde baby? Jordemødre frygter gentagelse
Selvom fødeafdelingerne landet over er effektiviseret til smertegrænsen, lægges der op til at fjerne en ekstrabevilling. Det får jordemødre til at råbe op.
De penge, den daværende regering øremærkede fødeafdelingerne, fremgår ikke af økonomiaftalen mellem den nye regering og Danske Regioner
De penge, den daværende regering øremærkede fødeafdelingerne, fremgår ikke af økonomiaftalen mellem den nye regering og Danske Regioner Foto: Bent K. Rasmussen/ Scanpix


En jordemoder til tre fødende, kvinder, der i huj og hast forflyttes til andre hospitaler midt i fødslen. Et stigende antal af spædbørn, der må genindlægges med dehydering, fordi førstegangsfødende sendes for tidligt hjem. Og et ekstremt stressende miljø på fødegangene.

Disse og flere andre kritiske historier satte for et år siden gang i debatten om forholdene på landets fødeafdelinger. Det fik den daværende regering til at øremærke penge til at forbedre forholdene.

Men nu er der risiko for, at historierne kan genfortælles.

Der lægges nemlig op til, at den øremærkede pulje på 260 millioner, der skulle sikre en forbedring på fødegangene, nu alligevel ikke kommer, og det vækker frygt blandt jordemødrene i Hovedstaden.

- Det er dybt bekymrende. Vi har regnet med de penge, og nu trækker de måske beslutningen tilbage. Det vil gå hårdt ud over de fødende og gravide, siger kredsformand i Hovedstadskredsen og jordemoder Birgit Plough Jensen.

Selvom den nye regering har afsat 1,5 milliard til sundhedsvæsenet i den nye aftale, så tyder det ikke på, at der vil gå en krone til fødegangene.

Hos tillidsrepræsentanten Mette Anker på Rigshospitalet, hvor blandt andet det meget omtalte DR program 'Fødegangen' blev optaget, er man bekymret for, at det kan have fatale konsekvenser.

- De midler var jo ikke til kaffepauser. Mange jordemødre er gået ned med stress. Det går i sidste ende ud over de fødende, og vi er bange for, at det sidste år var skyld i, at en baby døde.

Kritik af Danske Regioner og regeringen

Jordemødrene forstår ikke, hvordan politikerne kan love penge til svangreomsorgen, og så pludselig trække dem tilbage.

- Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan vedtage en øremærkning og så trække den tilbage. Hvis vilkårene var blevet bedre, kunne jeg måske forstå det, men de er kun blevet værre. Der er flere fødende end tidligere, så der er brug for mere, ikke mindre, siger Birgit Plough Jensen.

At pengene var øremærket og nu skal genforhandles får jordemødrene til at tænke, at der nok alligevel er en del politisk modstand blandt politikerne og Danske Regioner mod øremærkningen.

- Der var jo ganske mange modstandere af, at pengene skulle gives blandt andet Danske Regioners formand Bent Hansen og flere politikere. Så når der samtidig er kommet en ny regering, kan det godt være grunden til, at pengene nu skal i spil igen, siger Mette Anker.

På Hvidovre Hospital lider afdelingen i forvejen under besparelser, som hvert år rammer hele sundhedsvæsenet.

- De sidste fem år har vi skåret mere og mere ind til benet. Det begynder snart at blive svært at forsvare rent fagligt. Vi  trænger virkelig til en vitaminindsprøjtning, for det er et område, man bør prioritere, siger tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospital Mette Kabell Hansen.

Kan have fatale konsekvenser

Den forhenværende regeringen valgte i 2014 at øremærke penge til fødeafdelinger, efter der flere eksempler på fødsler, der var gået dårligt, fordi der ikke var jordemødre nok.

Jordemødre på Rigshospitalet advarede sidste år om, at de ikke kunne nå at tage sig af alle de fødende. Det har betydet, at komplikationer, der kunne have været forhindret, endte katastrofalt.

For et forældrepar betød de manglende ressourcer, at deres barn døde af en hjerneskade. For en jordemoder betød underbemandingen, at hun havde ansvaret for tre fødende samtidig. Den ene kunne føde når som helst, den anden havde problemer med moderkagen, og den tredje havde et alt for højt blodtryk. Alle kvinderne burde have haft en jordemoder ved sin siden gennem hele fødslen.

Jordemødrene frygter nu, at disse skrækeksempler kan gentage sig selv på de danske fødegange.

- Jordemødrene er under hårdt pres. Særligt fordi fødselstallet er gået op i Hovedstaden. Det betyder, at de fødende ikke kan føde, hvor de vil, skal bruge lang tid på transport og risikerer akutte forflyttelser. Det skulle de her midler have afhjulpet, siger Birgit Plough Jensen.

Jordemødre på facebook råber op

Også på facebook er jordemødrene frustrerede over, at Sundhedsministeren er med på at sløjfe pengene til fødeafdelingerne. De frygter, at det vil betyde flere fødsler, der går galt, og flere jordemødre, der går ned med stress. En vred jordemoder skriver:

- Kære sundhedsminister Sophie Løhde! Du påstår, at I løfter sundhedsområdet. Det har jeg bare svært ved at se, når DU sammen med Danske regioner har valgt at trække de lovede midler til svangeromsorgen tilbage, som de gravide og fødende var blevet lovet.

En anden skriver frustreret:

- Jeg fatter ikke denne prioritering! Vi risikerer, at flere fødsler ender katastrofalt med traumer for parret og de implicerede og det koster Patientklagenævnet dyrt, hvis de i fremtiden skal behandle endnu flere sager pga mangelfuld behandling.

Vi kan kun gøre det dyrere og dårligere. Hvis vi ikke skal satse på de ekstra ressourcer, så får vi et meget stort problem.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.