Husk: I dag skal du arbejde nøgen i haven
Skal du arbejde nøgen i haven i dag?
Nyd kontakten med sol og vind i din egen have og tænk ikke på, om dit tøj bliver snavset. Huske også, at du trygt kan være nøgen i haven.
Nyd kontakten med sol og vind i din egen have og tænk ikke på, om dit tøj bliver snavset. Huske også, at du trygt kan være nøgen i haven. Foto: Scanpix/Iris


Så er det af med tøjet og ud i haven.

I dag - den første lørdag i maj - er nemlig international Arbejd nøgen i haven-dag.

Det er The Naturist Society (TNS), en amerikansk søsterorganisation til Danske Naturister, der har opfundet dagen, hvor man skal kunne føle sig friere og være tættere på naturen og sin egen krop.

Dagen har til formål at få klodens borgere til at føle sig mere fri, acceptere sin krop og være tættere på naturen. 

Gode grunde

Bolius sammen med formand for Danske Naturister, Mette Duekilde, i den forbindelse samlet tre gode grunde til at udføre havearbejde uden tøj på:

- Nyd kontakten med sol og vind i din egen have og tænk ikke på, om dit tøj bliver snavset. Huske også, at du trygt kan være nøgen i haven.

- Du bliver ikke forkølet af nøgenarbejde. Maj-vejret viser sig i disse dage fra sin allerbedste side. Det kan selvfølgelig stadig være en kold fornøjelse, inden du får varmen af arbejdet. Der er dog noget, der tyder på, at du kun bliver forkølet, hvis slimhinden i næsen bliver kølet så meget ned, at forkølelsesvirussen får bedre mulighed for at trænge ind i kroppens celler - uanset om du har tøj på eller ej.

- Slip for at fryse i tøj, der er blevet vådt af sved. Kroppen regulerer selv sin temperatur efter omgivelserne. Sved damper hurtigere væk fra en nøgen hud. Men fryser du, skal du selvfølgelig dække dig til.

Men pas på

Der er dog lige en ting, man skal være særligt opmærksom på, hvis man er en af dem, der har lyst til at smide tøjet.

Selvom man er på sin egen grund kan man godt komme til at bryde loven ved at gå rundt i sin have, har Bolius tidligere fortalt.

For hvis naboer, forbipasserende føler sig krænkede over din nøgenhed, kan du blive anklaget for blufærdighedkrænkelse. Adfærden skal have seksuel karakter - samleje, berøring eller onani.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.