Husk det: Nu skal du snart stille uret en time frem
Du kan godt forberede dig på det nu. Lørdag nat begynder sommertiden, og du mister en times nattesøvn.
Lørdag nat begynder sommertiden, og uret skal sættes en time frem.
Uret skal stilles en time frem fra klokken 02.00 til 03.00 om natten. I efteråret skal man ligeledes rode rundt i nattens mulm og mørke for at stille uret en time tilbage, når klokken slår 03.00.
Lørdag nat begynder sommertiden, og uret skal sættes en time frem. Uret skal stilles en time frem fra klokken 02.00 til 03.00 om natten. I efteråret skal man ligeledes rode rundt i nattens mulm og mørke for at stille uret en time tilbage, når klokken slår 03.00. Foto: Torben Åndahl/Polfoto


Natten til søndag starter sommertiden, og viserne på uret skal sættes en time frem.

Det betyder, ud over at man ikke kan sove lige så længe, at vi går lyse nætter og sommeren i møde.

I Danmark blev sommertid afprøvet under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948, og igen i 1980 blev sommertiden indført.

Sommertiden strækker sig fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober, hvor danskerne igen kan sove lidt længere.

Det har den gjort, siden de fælles rammer for sommertid blev standardiseret i 1996 i EU. Omkring 70 lande er nu med i ordningen.

Natten til søndag skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til 03.00 om natten. I efteråret skal man ligeledes stille uret en time tilbage, når klokken slår 03.00.

Og så er vi faktisk tilbage til normaltid. I vintermånederne går uret rigtigt, og i sommertiden går det en time forskudt i forhold til normaltiden.

Sommertiden eksisterer for at få mere ud af de lyse nætter om sommeren.

Men det er bestemt ikke alle, der er lige glade for ordningen.

Blandt eksperter har sommertiden vakt bekymring. Forskning viser nemlig, at den forstyrrede skønhedssøvn kan resultere i koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og i sidste ende hjerteproblemer.

Landsforeningen Mod Sommertid, der har Jørgen Bak i formandsstolen, deler bekymringen og frygter, at tidsforskydningen vil ramme de svage i samfundet.

- Overgangen til sommertid er lige som jetlag, og man kan selvfølgelig sige, at det kun er en time, men den afgørende forskel er, at sommertiden udsætter samfundet som helhed for jetlag.

- Det betyder, at det også rammer de svage, om de vil eller ej. De har ikke noget valg, siger Jørgen Bak.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.