Husk at sætte levende lys i vinduerne i aften
Forholdsvis mange danskere mener, vi bør fastholde traditionen med at sætte levende lys i vinduerne den 4. maj. I aften er det 70 år siden, Danmark blev befriet fra den tyske besættelesmagt.
I aften er det 70 år siden, Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt. Skikken med at sætte levende lys i vinduerne spiller stadig en stor rolle i befolkningen.
I aften er det 70 år siden, Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt. Skikken med at sætte levende lys i vinduerne spiller stadig en stor rolle i befolkningen. Foto: Bax Lindhardt, Scanpix/arkiv


Mandag aften har Peter Yding Brunbech planer om at gå en tur i sit hjemkvarter i Aarhus og foretage en stilfærdig, uvidenskabelig optælling af, hvor mange der har sat tændte stearinlys i vindueskarmen til minde om befrielsesaftenen for 70 år siden.

Han er leder af Nationalt Center for Historie- og Kulturarvsformidling og har stået i spidsen for en undersøgelse, som viser, at 37 procent er meget enige og 36 procent enige i, at vi bør fastholde traditionen med at sætte lys i vinduet for at mindes Befrielsen. 41 procent oplyser, at de selv satte lys i vinduerne på 69-årsdagen i 2014.

"Jeg synes, det er forholdsvis mange, og jeg ser det som tegn på, at historien i disse år kommer til at betyde mere og mere for befolkningen. En del af historieinteressen får måske et lidt poppet udtryk i form af temaparker og den slags, men der er også oprigtig interesse for at bevare traditioner og erindring om fortiden," siger Peter Yding Brunbech til Kristeligt Dagblad.

Han tilføjer, at den 4. og 5. maj har den fordel i forhold til den danske besættelsestids to andre vigtige datoer, besættelsesdagen den 9. april 1940 og opgivelsen af samarbejdspolitikken den 29. august 1943, at befrielsesdagen er dén, der er mest fælles fodslag om.

"Omkring den 9. april har der været en tilbøjelighed til at bruge dagen bruges til at diskutere og kritisere 1930'ernes SR-regerings forsvarspolitik. Og i forbindelse med 29. august træder modsætningen mellem regering og modstandsbevægelse frem. Befrielsesdagen er den, hvor de politiske modsætninger spiller den mindste rolle," forklarer han.

Og netop fordi 4. og 5. maj er dage, så godt som alle uden problemer kan fejre, har det altid været befrielsesdagen der var mest fokus på i den kollektive erindring, påpeger Michael Kjeldsen, ekstern lektor i historie ved Roskilde Universitet, som har forsket i "normaliseringsprocessen" efter befrielsen.

"At skikken med at sætte lys i vinduerne stadig spiller en rolle viser, at befolkningen stadig føler noget for den periode i historien. Og selve ritualet har måske den fordel, at det ikke er omfattet af besættelsestidens indre stridigheder, idet det først er indstiftet i 1946," siger han.

Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.