De danske politikere tøffer videre ud af en dødssejlerkurs i forsøget på at rette op på fejlagtige ejendomsvurderinger.
Det kan derfor ikke overraske nogen, at det formentligt vil udløse en storm af klager, når det nye system for ejendomsvurderinger efter planen lander på border i 2019.
Det siger formanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær.
Regeringen forventer ifølge Politiken, at der vil komme 152.000 klager i 2019 og 2020.
- Det bliver kaos, Allan Malskær.
- Samtidig er det samfundsspild af den anden verden, at man skal have et system, hvor der er så mange mennesker, der skal klage over noget.
- Simpelthen fordi man ikke ved, hvad det rigtige tal er, siger han.
I en beregning fra regeringen fremgår det, at det alene ved 200.000 klager i forbindelse med ejerboliger vil tage mindst 2,5 år at behandle hver enkelt klage.
- Det er uholdbart, at man skylder sine skatteborgere penge i så lang tid. Tænk, hvis det var omvendt, så var brændet jo faldet ned over parcelhusejerne.
- Alene det, at det vil tage 2,5 år må være nok til, at man burde finde en anden løsning.
Det er regeringens forventning, at halvdelen af klagerne kommer til at handle om de nye ejendomsvurderinger og den anden halvdel om de vurderinger, der har været videreført siden 2011.
Her blev muligheden for at klage suspenderet.
Regeringen vil betale 10 milliarder kroner tilbage til de boligejere, der viser sig at have betalt for meget, når de nye vurderinger kommer i 2019.
For at undgå klager råder formanden for Parcelhusejernes Landsforening regeringen til at betale et højere beløb tilbage til husejerne, end man forventer, de er berettiget til.
- Det må samfundsmæssigt kunne betale sig at undgå klager. Så må man betragte det som en dummebøde, siger han.
- Det er et spørgsmål om, at der er så stor usikkerhed, at det bør være den anklagede - ligesom i retssystemet - der skal have tvivlen på sin side, siger Allan Malskær.
Hos De Konservative er forventningen, at regeringen godt kan regne med et højere antal klager, mens skatteminister Karsten Lauritzen (V) kalder skønnet "meget realistisk".
/ritzau/