Hundredvis af HPV-piger kan se frem til hurtigere hjælp
Piger med alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccine kan regne med kortere ventetid, lover sundhedsminister.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen(S) lover de mange hundrede piger med alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccine hurtigere hjælp. Det siger de til Berlingske.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen(S) lover de mange hundrede piger med alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccine hurtigere hjælp. Det siger de til Berlingske. Foto: Colourbox/free


I halve og hele år har flere hundrede piger med alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft ventet på at blive undersøgt. Og derfra har det langt fra været sikkert, at de kom i behandling.

Men nu skal det være slut for pigerne at vente så lang tid på hjælp.

Det siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) til Berlingske.

- Ventetiden på udredning er utilfredsstillende lang. Derfor har jeg bedt Danske Regioner om konkret at oplyse, hvordan regionerne vil sikre, at ventetiderne bliver markant kortere fremover, siger Sophie Løhde efter et møde med Danske Regioner til Berlingske.

1. juni i år åbnede de såkaldte HPV-centre i de fem regioner, som skulle sørge for, at pigerne i hele landet kunne blive udredt for deres symptomer.

De tre første måneder er over 1300 piger blevet henvist, og det har centrene slet ikke haft kapacitet til.

Pigerne har efter vaccinen haft symptomer som blandt andet hovedpine, voldsom træthed, svimmelhed, koncentrationsbesvær, følelsesforstyrrelser, kvalme, ondt i maven og besvimelse.

Mange af dem har derfor ikke været i stand til at passe deres skoler eller leve deres liv som førhen.

Derfor er lovningen på hurtigere hjælp en glædelig nyhed, siger Trine Larsen, som er talsmand for HPV-Update under Dansk Handicap Forbund, og selv er mor til en HPV-bivirkningsramt pige.

- Det er dejligt, at der nu kommer fokus på at løse problemerne, og at der kommer retningslinjer for, hvordan udredningen skal fungere, så man kan få afklaret, om det er en fysisk eller psykisk lidelse. Men det kræver også, at der afsættes de fornødne ressourcer - også til forskning, siger hun til Berlingske.

Sundhedsministeren oplyser til Berlingske, at hun har bedt Sundhedsstyrelsen om at rådgive regionerne om den konkrete organisering, så patienterne kan få et mere ensartet tilbud.

Forventningen er, at den fælles indsats - og ensartede kliniske retningslinjer - kan være klar i begyndelsen af det nye år.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.