Hundelufter finder død mand på strand
En ældre mand er søndag formiddag fundet død i vandet. Intet tyder umiddelbart på en forbrydelse.
En ældre mand er søndag fundet død i vandet ved Amager Strandpark. Arkivfoto.
En ældre mand er søndag fundet død i vandet ved Amager Strandpark. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


En hundelufter fandt søndag formiddag en død mand i vandet ved Amager Strandpark i København.

- Der er tale om en ældre mand, der ligger i vandet med hovedet nedad, fortæller vagtchef Michael Andersen til Ritzau.

- Han bliver bjærget i land, og en læge erklærer ham død på stedet, fortsætter han.

Politiet ved ikke, hvordan manden er havnet i vandet.

- Men umiddelbart tyder intet på, at han har været udsat for en forbrydelse, understreger vagtchefen.

Han vil ikke give nærmere oplysninger om den afdøde, da de pårørende endnu ikke er underrettet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.