Det kunne være endt dybt tragisk.
En britisk familie med tre voksne og fem børn, herunder en kun ti dage gammel baby, var muligvis brændt inde, hvis ikke familiens hund havde vækket dem. Det skriver Manchester Evening News.
Hele familien sov dybt, da deres hjem blev udsat for ildspåsættelse. Flammerne spredte sig hurtigt, men heldigvis begyndte familiens hund at gø højt og vækkede dermed beboerne, som opdagede branden og skyndte sig ud.
Både mennesker og hund slap ud af det brændende hus i live, men stærkt chokerede. Politiet jagter nu den pyroman, der mistænkes for at stå bag.