Hund vækker ægtepar: Voldsom brand endte lykkeligt
En hund får æren for, at en voldsom brand ikke fik alvorlige følger
Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
localeyes.dk


En brand i nat kunne have endt grueligt galt for et ungt ægtepar og deres heste i den midtjyske by Borup. Heldigvis for parret gøede deres hund så højt, at de vågnede og kunne konstatere, at voldsomme flammer havde fået fat i staldbygingen.

Det skriver TV2, som har været i kontakt med vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen:

- Hunden har gøet i ti minutter, og da de står op og kigger ud, ser de, at der står flammer op af staldbygningen. Hestene bliver reddet ud i absolut sidste øjeblik, fortæller han. 

Det lykkedes også ægteparret at redde deres høns fra flammerne.

Branden er tilsyneladende startet i en lade med halm og træflis og muligvis på grund af nogle elinstalationer, oplyser politiet ifølge TV2. Bygningen stod i voldsomme flammer, da branfolkene kom frem. 

Ægteparret kan takke deres hund for at hverken dyr eller mennesker kom til skade. 

Se flere videoer på Localeyes.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.