Hund er dagens helt: Redder ejer fra druknedøden
En mand kan takke sin hund for, at det ikke gik helt galt, da hans båd sank.
Både ejer og hund har det godt igen efter weekenden våde omgang. Hunden på fotoet her er ikke identisk med den nævnte i artiklen.
Både ejer og hund har det godt igen efter weekenden våde omgang. Hunden på fotoet her er ikke identisk med den nævnte i artiklen. Foto: SCANPIX arkiv


At hunden nu også er menneskets bedste ven, blev slået fast i weekenden, hvor en snarrådig vovse reddede sin ejer fra druknedøden.

I Sverige var en mand sejlet ud i en båd ved Ringsjön i Skåne. Med sig havde han sin hund.

Men 150 meter ude indtraf ulykken - båden sank - muligvis fordi den havde taget vand ind.

– Manden havde ingen redningsvest og var ikke nogen god svømmer. Men i stedet for at blive ved båden, forsøgte han at redde sig selv i land og holdt sig flydende ved hjælp af en plastikdunk og sin hund, fortæller Leif Svensson, indsatsleder ved redningstjenesten, til Helsingborg dagblad.

Da redningstjenesten nåede frem, var både hund og mand ved at være godt udmattede og kolde i det kun seks grader varme vand.

Makkerparret befandt sig på det tidspunkt 60-70 meter fra land. De blev reddet ind og blev stærkt afkølede sendt på henholdsvis hospitalet og hjem til familien for at komme til kræfter.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.