Et hospital blev ramt af regeringshærens bombardement i Donetsk i det østlige Ukraine søndag, hvor hundredetusindevis af indbyggere allerede har forladt den krigsramte by.
Regeringens tropper oplyser, at man har overtaget i den østlige del af landet, men de pro-russiske separatister er stadig spredt over hele regionen, og de nægter stadig at overgive sig. Donetsk er den største by i Østukraine, og her er det stadig separatisterne, der har kontrollen, selv om regeringshæren forsøger at drive dem ud med luftangreb.
Hospitalet i Donetsk blev ifølge de lokale beboere hårdt ramt, og mange af patienterne måtte behandles under primitive vilkår.
Samtidig kunne separatisterne ses på hospitalets område, hvor de angiveligt bragte vand og andre forsyninger frem til de ramte. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen