Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hospital anmeldt for drab på 87-årig

Deres mor røg i koma og døde ni dage efter, at hun var udskrevet. Nu har sønnerne meldt hospitalet for drab.

30. okt. 2012 kl. 13:15 (opdateret kl. 13:49)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Sønnerne til den 87-årige Mary Agnete Jensen har valgt at melde Hillerød Hospital til politiet for at have dræbt deres mor.

Det fortæller Radio24syv tirsdag morgen.

Ifølge sønnerne blev hun overset af personalet på hospitalets Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, da hun var indlagt der med en alvorlig lungebetændelse tilbage i juni.

I forvejen led hun af lungesygdommen KOL, der gjorde det svært for hende at trække vejret. Så da hun ikke fik tilstrækkelig hjælp til at spise og drikke eller bevæge sig, kontaktede sønnerne personalet.

De bad dem være ekstra opmærksomme på deres mor og sørge for, at hun fik hjælp til at spise og drikke, da hun ellers ville være i risiko for væskeophobning.

Det blev noteret i journalen, som radio24syv har gennemgået, men sønnerne mener ikke, at personalet efterlevede det.

Derfor forsøgte den ene af dem at kontakte personalet igen op til 15 gange. Han nåede igennem en enkelt gang, hvor han fik at vide, at han måtte ringe senere.

Han fortæller, at heller ikke når han besøgte afdelingen, var det muligt at komme i snak med personalet.

Mary Agnete Jensen endte i koma og døde ni dage efter, at hun var blevet udskrevet.

Vicedirektør på Hillerød Hospital, Leif Panduro, beklager, at afdelingen ikke har taget telefonen, men han afviser samtidig, at hospitalet har fejlbehandlet.

- Vi har virkelig gjort alt det faglige, vi kunne gøre for patienten. Vi har støttet hende så meget, som vi kunne, siger han til radioen.

- Men når man har været syg i så mange år og er blevet så syg til sidst, at man har svært ved at trække vejret selv og svært ved at spise selv, så er der ikke meget, man kan gøre, tilføjer han.

Dog har hospitalet iværksat en række initiativer for at skabe bedre feedback til de pårørende siden Mary Agnete Jensen døde.

Læs også: Dræbt mor til tre fik klippet alle fingre af

Læs også: Ung kvinde brændt på bål af bildæk

Læs også: 43 år gammel drabssag opklaret et år for sent

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites