Homoseksuelle fejrer fire års bryllupsdag med kirken
Flere homoseksuelle vælger kirken, når de skal giftes. Men det kan være svært at finde en positiv præst.
Antallet af homoseksuelle, som lader sig vie i folkekirken, stiger. Her er det Esbønderup Kirke. Det er uvist, om homoseksuelle er viet her.
Antallet af homoseksuelle, som lader sig vie i folkekirken, stiger. Her er det Esbønderup Kirke. Det er uvist, om homoseksuelle er viet her. Foto: Vintergaard Peter/Polfoto


Homoseksuelle i Danmark kan fejre blomsterbryllup.

I denne måned er det fire år siden, at Folketinget gav de første bøsser og lesbiske lov til at blive viet i folkekirken.

Den mulighed benytter et stigende antal sig af. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens 51 par på landsplan i 2012 gik op ad kirkegulvet, så gjorde 99 par det samme i 2015.

Udviklingen glæder Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift. Han siger, at det forhåbentlig er udtryk for, at homoseksuelle i dag føler sig velkommen i folkekirken.

- Jeg er meget glad for, at kirken nu også omfatter de homoseksuelle, og at de i lighed med heteroseksuelle kan indlede deres ægteskab med en velsignelse, siger Peter Skov-Jakobsen.

Stigningen betyder, at der procentvis er næsten lige så mange homoseksuelle som heteroseksuelle, der vælger kirken frem for en borgerlig vielse.

Opbakningen kan ifølge Peter Skov-Jakobsen skyldes, at den kritik af loven, som flere præster har givet udtryk for, gradvist forstummer.

Men også at der er "højt til loftet" blandt homoseksuelle.

Trods den modstand, de gennem mange år mødte i dele af kirken, vender de den ikke ryggen.

- Det er generøst, at de vælger en kirkelig vielse. Tonen i debatten har ind imellem været rå og modbydelig, og det kan jeg kun beklage, siger Peter Skov-Jakobsen.

Christian og Kalle Heimbürger Lanter fra København er blandt de bøsser, som er blevet kirkeligt viet. For dem er det vigtigt at føle sig ligestillet med andre.

- Det er ikke, fordi vi er hardcore troende, men kirken er en del vores identitet. Derfor betød det noget for os, at vi ligesom andre kunne blive viet af en præst, siger Christian Heimbürger Lanter.

- Det spillede også ind, at det er en kamp, som homoseksuelle i Danmark har kæmpet i mange år.

Men vejen var lang, for de fire første præster, som parret kontaktede, benyttede den muligheden i loven, der lader det være op til hver enkelt præst at sige ja eller nej.

- Vi vidste selvfølgelig godt, at det ikke var alle præster, der var positive, men det kom alligevel bag på os, at vi skulle ringe til så mange, før det lykkedes.

- I begyndelsen var de positive, men da de hørte, at vi var to mænd, så trak de i land. Nogen brugte den begrundelse, at vi ikke boede tæt nok kirken, siger Christian Heimbürger Lanter.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.