Homoblads forside med prins er giga succes
Efter prins William prydede forsiden, forventer homobladet Attitude, at den royale udgave bliver en af de bedst sælgende nogensinde.
Britiske prins William er den første fra Englands kongehus, der er på forsiden af et blad for homoseksuelle.
Britiske prins William er den første fra Englands kongehus, der er på forsiden af et blad for homoseksuelle. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP


Det var en stor overraskelse for mange, da den britiske prins William offentliggjorde, at han ville pryde forsiden af homobladet Attitude i juni 2016. Det er nemlig første gang, et medlem af den britiske kongefamilie har takket ja til at blive fotograferet til en forside for et magasin, som henvender sig til homoseksuelle.

Prins Williams initiativ til at lade sig fotografere har også ladet sig bemærke i offentligheden. Juni-nummeret af Attitude er nemlig blevet revet væk fra salgsstandene, og nu spår mediet om, at det bliver en af de bedst sælgende udgaver gennem tidens løb. Det skriver det britiske medie Hello! Magazine.

- Tidlige indikationer viser, at bladet bliver en af vores bedst sælgende udgaver nogensinde, og det har også fået en overvældende varm modtagelse, siger en talsperson til Hello! Magazine, og fortsætter:

- Vi har også fået mange breve, mails og tweets, der alle støtter udgaven.

Den 34-årige tronarving indtager dog ikke kun forsiden af bladet. På Attitudes hjemmeside kan man nemlig også læse et interview med prins William, hvor han blandt andet slår fast, at ingen burde udsættes for mobning eller diskrimination, og at man ikke må skamme sig.

- Man skal være stolt af at være den person, man er. Man skal ikke skamme sig, siger prinsen til Attitudes hjemmeside.

Se forsidebilledet af prins William her

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.