Hollywoodstjerne hædret af Dronning Elizabeth
Skuespillerinden Angelina Jolie modtager stor hæder for sit arbejde for at standse seksuelle overgreb i krigszoner.
Angelina Jolie bliver smykket med titlen "Dame" af Dronning Elizabeth af Storbritannien.
Angelina Jolie bliver smykket med titlen "Dame" af Dronning Elizabeth af Storbritannien. Foto: Anthony Devlin/AP


Hun er bedst kendt for sine skuespiltalenter og for sit ægteskab med skuespiller-kollegaen Brad Pitt.

Men fredag modtog den oscar-vindende Hollywoodstjerne, Angelina Jolie, en af de fineste hædre, da Storbritanniens Dronning Elizabeth af Buckingham smykkede hende med titlen "Dame".

Den 39-årige filmstjerne modtager den fornemme hæder for sit arbejde for at standse sexovergreb i krig og konflikter blandt andet i samarbejde med Englands udenrigsminister, William Hague.

I sommer afholdt Jolie og Hauge sammen et globalt topmøde, som netop havde til formål at gøre opmærksom på problematikken.

Op mod 1200 ministre, repræsentanter fra militæret, juridiske personer og aktivister fra 150 lande deltog i konferencen.

Allerede tilbage i juni under konferencen blev det afsløret, at Jolie ville modtage den fornemme hæder, men fredag stod hun altså ansigt til ansigt med Storbritanniens dronning ved en officiel ceremoni.

- At modtage en hæder i forbindelse med udenrigspolitik betyder rigtig meget for mig, da det er det jeg gerne vil dedikere mit arbejdsliv til, sagde hun dengang.

Eftersom Jolie er amerikaner, kan hun ikke blive tiltalt som "Dame", men hun kan bruge initialerne DCMG, som står for det samme, efter sit navn.

Angelina Jolie brød for alvor igennem i en hovedrolle, da hun spillede Lara Croft i filmen Tomb Raider. Hun modtog i 2000 en Oscar for bedste kvindelige birolle i filmen "Girl, Interrupted".

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.