Hollywood-veteran lovpriser Oscar-vært
Hugh Jackman har kun rosende ord tilovers for Neil Patrick Harris, som er vært for årets Oscar-uddeling.
Neil Patrick Harris er vært for årets Oscar-uddeling.
Neil Patrick Harris er vært for årets Oscar-uddeling. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP


De fleste danskere kender ham som den pigeglade, jakkesæt-klædte og små-sociopatiske Barney Stinson fra den populære tv-serie "How I Met Your Mother".

Men når de prestigefyldte Oscar-statuetter skal uddeles natten til mandag dansk tid, er det en helt anden rolle, som Neil Patrick Harris skal udfylde.

Her skal han nemlig stå i spidsen for det traditionsrige show, og ifølge den verdenskendte skuespiller Hugh Jackman bliver Neil Patrick Harris en fremragende vært.

- Du er født til at indtage den scene, skriver Jackman således på sin Twitter-profil om et billede, hvor han og Harris står side om side i hver deres jakkesæt.

Den prestigefyldte prisuddeling løber af stablen klokken halv tre natten til mandag, og mange eksperter spår, at filmen "Boyhood" kommer til at løbe med prisen for bedste film.

Filmen har taget 12 år at producere, og den handler om en ung drengs turbulente opvækst i en amerikansk skilsmissefamilie.

"Boyhood" har i år allerede vundet både en Golden Globe-statuette og en BAFTA for bedste film.

Se billedet af Jackman og årets Oscar-vært lige her: https://twitter.com/RealHughJackman

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.