Hollywood-stjerner siger farvel til legenden
Neil Patrick Harris, Steve Martin og Madonna er blot et par af de mange stjerner, som efter hans sidste talkshow hylder David Letterman.
I løbet af sine 33 år på skærmen har David Letterman haft besøg af en perlerække af indflydelsesrige mennesker.
I løbet af sine 33 år på skærmen har David Letterman haft besøg af en perlerække af indflydelsesrige mennesker. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP


33 år og 6028 aftener i værtsstolen hos "The Late Show" blev det til for David Letterman.

Men nu trækker den legendariske tv-vært sig tilbage, og hans exit fra showbusiness giver genlyd blandt nogle af verdens største stjerner.

Blandt andre skuespilleren Neil Patrick Harris, komikeren Steve Martin og sangerinden Madonna bruger de sociale medier til at hylde den afgående talkshow-legende.

- Jeg savner allerede Letterman. Han er legendarisk, skriver Neil Patrick Harris på Twitter.

Og det budskab går igen hos Steve Martin, der dog - i bedste Letterman-stil - gemmer sit budskab bag en vittighed.

- Tillykke til David Letterman, som nu går i gang med sin tredje karriere inden for showbusiness, skriver han.

Madonna kommer også til at savne den karismatiske vært, og hun bruger sin Instagram-profil til at huske tilbage på nogle af de sjove minder, hun har med Letterman.

- Dave, jeg kommer til at savne dig! Hvor skal jeg nu gå hen, hvis jeg vil bande på tv? Har du i øvrigt stadig mine trusser? skriver hun.

Den tomme værtsstol på "The Late Show" skal den 51-årige talkshow-vært Stephen Colbert overtage.

Se Neil Patrick Harris' hilsen til Letterman her: https://twitter.com/ActuallyNPH/status/601304686612774912

Og Steve Martins her: https://twitter.com/SteveMartinToGo/status/601159910357913600

Og Madonnas her: https://instagram.com/p/27cV95mEeZ/?taken-by=madonna

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.