Med lange lyse lokker, blå øjne, charmesmil på læberne og naboens-datter-attitude er Reese Witherspoon kendt for sine sukkersøde roller.
Men det indtryk er ifølge skuespillerinden selv en anelse misvisende for hendes privatperson. Det fortæller hun i den kommende udgave af magasinet Glamour.
- Jeg identificerer mig bestemt ikke selv som nogen kæledægge, siger Witherspoon og fastslår:
- Jeg er venlig, men jeg synes ikke, jeg er sød. Jeg er bare ærlig, lyder det fra den 38-årige Oscar-vinder.
Og en mere rå Witherspoon kan også ses i biograferne, når hun snart er aktuel dramaet "Wild," som handler om en kvinde, der tager ud på en farlig vandretur, efter hendes liv er faldet i ruiner. Dermed er det også et midlertidigt farvel til rollen som den søde pige i romantiske komedier.
- Jeg var bange for de følelsesmæssige scener. Jeg var bange for seksualiteten, for at være beskidt og nøgen på skærmen. Det handler om ikke at være så bevidst omkring, hvordan man bliver opfattet og tillade dig selv at være en smule opløst, siger skuespillerinden.
Witherspoon gav dog allerede sit pæne-pige-image et rids, da hun blev i 2013 anholdt efter at have opført sig upassende i forbindelse med sin mands anholdelse for spritkørsel.
I 2005 vandt Witherspoon Oscarstatuetten for bedste kvindelige hovedrolle i rollen som sangerinden June Carter i "Walk the Line." Næste gang, hun kan ses på de danske biograflærreder, er den 12. marts 2015, hvor filmen "Wild" har premiere.
Newspaq