Hollandsk medie: Lucas Andersen udlejes til Willem ll
Ifølge det hollandske medie Voetbal International udlejes Lucas Andersen til mindre hollandsk klub et år.


Den tidligere AaB-spiller Lucas Andersen lejes ud fra Ajax og skal i den kommende sæson spille for den hollandske klub Willem ll i Æresdivisionen.

Det skriver det hollandske medie Voetbal International.

Skiftet er endnu ikke bekræftet af de to klubber endnu, men går aftalen i stand, så vil det givetvis øge den 20-årige danskers mulighed for at opnå spilletid i den bedste hollandske række.

Ifølge Voetbal International er en del af aftalen, at den unge midtbanespiller Frenkie de Jong tager den anden vej og tørner ud for Ajax.

Lucas Andersen blev siet fra den danske trup til U21 EM denne sommer, og i de første kampe i Æresdivisionen, har han ikke været blandt de udvalgte spillere i Ajax.

Lucas Andersen har spillet i Ajax siden 2012, og danskeren har kontrakt frem til sommeren 2018.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.