Hollande: Vi vil beskytte vore borgere
Den franske præsident, François Hollande, opfordrer så mange som muligt at mindes ofrene for angreb i Paris.
François Hollande, opfordrer Frankrigs borgere at mindes ofrene for angrebet i Paris.
François Hollande, opfordrer Frankrigs borgere at mindes ofrene for angrebet i Paris. Foto: Remy de la Mauviniere/AP


- Vi vil gøre alt for at beskytte vore borgere, fastslår den franske præsident, François Hollande, mens to mistænkte brødre for det blodige angreb mod det satiriske ugeblad, Charlie Hebdo, menes omringet sammen med gidsler i en by 40 kilometer nordøst for Paris.

- Vi skal leve i sikkerhed, siger Frankrigs præsident i en tale, hvor han flankeres af sin premierminister, Manuel Valls, og indenrigsminister Bernard Cazeneuve.

- Vi har afværget flere attentatforsøg, og der kan komme flere. Vi vil gøre alt for at beskytte vore borgere, siger François Hollande, som påpeger, at angrebet mod bladet er det alvorligste anslag mod Frankrig i 50 år.

- Det er en prøvelse for politibetjentene, fordi de repræsenterer (den franske) republik, siger François Hollande.

Han opfordrer flest mulige franskmænd til søndag at gå med i den "stille march" gennem Paris til ære for ofrene for angrebet. Der ventes også afholdt lignende demonstrationer i mange andre franske byer.

- Alle borgere kan gå med. Der er ingen kontrol. Vi vil garantere demonstrationernes sikkerhed, siger François Hollande.

Inden demonstrationerne har Marine le Pen, som leder det højrenationalistiske parti Front National, kritiseret, at hun og hendes partifæller ikke er inviteret til at deltage i den "stille march"

I weekenden drøfter EU's justitsministre, hvad man gør i kampen mod terror, forklarer François Hollande.

- Frankrig har også mødt international solidaritet, da dette berører alle. Nu er det Frankrig, der berøres, men det berører principielt hele verden, siger den franske præsident.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.