Hollande til Obama: Tak for amerikanerne i terrortog
Frankrigs præsident takker sin amerikanske kollega for amerikanerne, der overmandede en væbnet mand i et tog.
Frankrigs præsident, François Hollande, har ringet til USA's præsident, Barack Obama, for at sige tak for, at tre amerikanere greb ind og overmandede en væbnet mand, som ville i gang med at skyde løs i et passagertog i Frankrig.
Frankrigs præsident, François Hollande, har ringet til USA's præsident, Barack Obama, for at sige tak for, at tre amerikanere greb ind og overmandede en væbnet mand, som ville i gang med at skyde løs i et passagertog i Frankrig. Foto: Colourbox/free


Ad hjertet tak, Obama.

Frankrigs præsident, François Hollande, har ringet over Atlanten til USA's præsident, Barack Obama, for at udtrykke sin dybe tak og glæde over, at tre amerikanere sent fredag greb ind og overmandede en væbnet mand, der angiveligt skulle til at skyde løs på passagerer i et tog fra Amsterdam til Paris.

Amerikanernes indgriben hindrede "en ekstremt alvorlig" episode, sagde Hollande til Obama ifølge den franske præsidents kontor i Paris, Frankrigs hovedstad.

De to præsidenter gentog ifølge meldingen fra Elysee palæet "deres beslutsomhed, når det gælder samarbejde om at bekæmpe vold og terrorisme på alle fronter".

Kilder i Hollandes kontor siger, at præsidenten mandag morgen får besøg af de tre amerikanere, der er blevet helte i Frankrig.

I USA siger Det Hvide Hus i en meddelelse, at Obama kalder de tre amerikaneres handling for "ekstraordinær modig".

Det var en mand, som bevæbnet med blandt andet en kalasjnikovriffel og en pistol åbnede ild lige efter, at TGV-toget havde krydset grænsen fra Belgien til det nordlige Frankrig fredag aften.

Angrebet blev hurtigt stoppet, da to amerikanske soldater, der ikke var i tjeneste, og deres ven overmandede den væbnede mand og bandt ham. En brite hjalp også til.

En passagerer blev såret af skud, og en af soldaterne blev såret i sin hånd af knivstik.

Gerningsmanden er identificeret som en 25-årig mand fra Marokko. Franske embedsmænd har sagt, at manden var kendt af efterretningstjenester som tilhænger af radikal islam.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.