Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hollande foreslår kæmpe vækstfond i EU

Hollande foreslår ifølge fransk avis, at EU opretter stor vækstfond og beskatter finanstransaktioner.

17. juni 2012 kl. 12:59 (opdateret kl. 13:36)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Frankrigs præsident François Hollande har sendt sine forslag afsted til EU-lederne forud for en stribe møder, som han skal i gang med i den kommende uge.
Frankrigs præsident François Hollande har sendt sine forslag afsted til EU-lederne forud for en stribe møder, som han skal i gang med i den kommende uge. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Frankrigs nye præsident, François Hollande, foreslår en såkaldt vækstpagt i EU.

Avisen Le Journal de Dimance skriver, at den socialistiske præsident i torsdags sendte et brev til EU-lederne med sine forslag, der blandt andet indeholder en vækstfond på 120 milliarder euro.

Det svarer til lige knapt 900 milliarder kroner.

Andre forslag er en skat på finansielle transaktioner, ligesom der skal investeres i jobskabelse.

Brevet til EU-lederne er afsendt fra Paris forud for en stribe møder, som Hollande skal i gang med i den kommende uge.

Mandag flyver han til Mexico for at deltage i et topmøde for G20-landene, mens han på fredag skal til Rom for at drøfte krisesituationen i Eurolandene med lederne fra Italien, Spanien og Tyskland.

Om små to uger, den 28. og 29. juni, er der EU-topmøde.

I brevet står der ifølge den franske avis, at Hollande venter, at der kan træffes beslutning om hurtig vækst, finansieret af de 120 milliarder euro, på EU-topmødet i Bruxelles.

Præsidenten i Paris mener, at pengene til den store fond skal komme fra tre kilder.

De 55 milliarder skal komme fra ubrugte midler i EU's strukturfonde, 60 milliarder skal komme fra Den Europæiske Investeringsbank, mens 4,5 milliarder skal finansieres via euroobligationer for infrastrukturprojekter.

Kilde: AFP

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites