Hollændere mindes ofre for nedskudt fly
Næsten 300 ofre fra det nedskudte passagerfly MH17 blev mandag mindet i den hollandske hovedstad.
Pårørende til de næsten 300 mennesker, der mistede livet, da et passagerfly i juli blev skudt ned over Ukraine, mødtes i dag til en ceremoni i Amsterdam for mindes ofrene.
Pårørende til de næsten 300 mennesker, der mistede livet, da et passagerfly i juli blev skudt ned over Ukraine, mødtes i dag til en ceremoni i Amsterdam for mindes ofrene. Foto: Frank van Beek/AP


Mens uroen fortsat ulmer i Østukraine, fandt 1600 familiemedlemmer og venner sammen i Amsterdam til en mindehøjtidelighed for de dræbte efter nedskydningen af et passagerfly i den tidligere sovjetrepublik i juli.

Også medlemmer af den hollandske kongefamilie deltog i højtideligheden i den hollandske hovedstad, hvor navne og alder på de døde blev læst op.

193 af ofrene var hollændere.

- De vil ikke blive glemt. De smukke, varme og rørende minder vil vi huske for altid, siger Hollands premierminister, Mark Rutte.

Vesten og Ukraine beskylder Rusland for at have leveret de missiler, som blev brugt til at skyde passagerflyet MH17 ned i Ukraine.

Samtlige 298 personer om bord på MH17 blev dræbt, da passagerflyet 17. juli blev ramt af et missil i godt 10 kilometers højde og styrtede ned i det østlige Ukraine på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur Malaysia.

Nedskydningen af flyet har betydet, at interessen for konflikten i Ukraine, hvor blandt andet Rusland har spillet en væsentlig rolle med militær deltagelse, bredte sig til en større del af verden.

Der er fortsat betydelig militær aktivitet i det østlige Ukraine, hvor en journalist fra nyhedsbureauet AFP mandag så 28 mandskabsvogne, seks kampvogne og 14 kanoner køre igennem et oprørskontrolleret område ved regionshovedstaden Donetsk.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.