Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset markant, viser målinger, som er foretaget for Ugebrevet A4 med nøjagtig ét års mellemrum. Men ét er, hvad man siger, og noget andet er, hvad man stemmer. Forskere mener, at alt vil være ved det gamle, når der igen bliver folketingsvalg.

I dag siger 36 procent af danskerne, at de vil have flere flygtninge til Danmark, end vi modtager i dag. Det er nøjagtig dobbelt så stor en andel som for nøjagtig et år siden, hvor den første bølge af syriske flygtninge kom til Danmark.

Det viser undersøgelser, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 i henholdsvis september 2014 og september 2015. Vælgerne har i undersøgelsen svaret på spørgsmålet: ’Med tanke på de krige og konflikter, der lige nu finder sted i verden, synes du så, at Danmark skal tage imod flere flygtninge, færre flygtninge eller det samme antal flygtninge som i dag?’.

Den andel af danskerne, der mener, at vi skal tage imod færre flygtninge, er svundet fra 40 til 28 procent i løbet af det seneste år.

Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og chefredaktør for det nye mobile magasin Føljeton, mener, at folkestemningen kan gå hen og fæstne sig og endda rykke politiske stemmer. Han mener nemlig, der er en gigantisk kløft mellem den politiske elite i blå såvel som røde partier og den brede befolkning. Det kommer til udtryk nu, hvor virkeligheden banker på i form af syriske flygtninge på danske landeveje.

- Politikerne er jo helt rundtossede og diskuterer i deres egen boble nogle problemer, som er ret afkoblet fra virkeligheden. Politikernes diskussion har ikke så meget at gøre med, hvad den enkelte politibetjent skal stille op. Derfor ser vi, at civile borgere nu tager ansvaret, siger Lars Trier Mogensen til Ugebrevet A4.

Det er imidlertid ikke udtryk for afmagt eller manglende situationsfornemmelse, at politikerne ikke lader sig rive med. Det mener professor og valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager. Han er overbevist om, at politikerne venter på, at tingene skal falde lidt til ro igen.

På baggrund af de dramatiske billeder, der er kommet direkte ind i befolkningens TV-stuer, undrer det ham nemlig ikke, at danskernes holdning til flygtninge på kort tid er flyttet så markant. Men al erfaring viser, at det vil være et midlertidigt skred, og at holdningen i befolkningen i løbet af et stykke tid vender tilbage til ’normal’.

- Det bedst dokumenterede eksempel er fra 1999, hvor der var ballade i Kosovo, og der opstod en flygtningesituation, hvor mange søgte mod Danmark. Det fik også et voksende antal danskere til at mene, at flere skulle have lov til at komme ind. Men et par år efter at velviljen over for flygtninge toppede, var holdningen til flygtninge den samme, som den var før, siger han til Ugebrevet A4.

Også politisk kommentator Hans Engell, Ekstra Bladet, og valgforsker Roger Buch fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole mener, det er tvivlsomt, om ændringerne slår igennem, når danskerne igen skal til valgurnerne.

Roger Buch høfter sig ved, at selv om store dele af vælgerne i den øjeblikkelige situation er revet med af stemningen, er modstanden blandt danskerne mod at åbne op for flere flygtninge dog stadig hårdnakket. Der er stadig 28 procent, som holder fast på, at vi skal modtage færre flygtninge, end vi gør i dag, og yderligere 27 procent, der mener, at det er godt nok med dem, vi modtager i øjeblikket, påpeger Roger Buch.

- Det er bemærkelsesværdigt, at så store grupper i den aktuelle situation enten synes, at vi modtager for mange flygtninge, eller at vi da i hvert fald modtager nok. Det interessante spørgsmål er, hvad der har skabt den afvisende holdning, som gør os ret enestående i Europa. Er det politikerne, der har præget befolkningen med deres snak om problemer, eller er det politikerne, der har adopteret befolkningens skepsis? Jeg ved det ikke selv, siger han.