Den traditionelle Arbejdersangbog er netop udgivet i sin 12. udgave.
Det blev fredag eftermiddag fejret i LO-bygningen på Islands Brygge i København, hvor handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) kom forbi og sang for.
- Det er sundt for sjæl og krop at synge, sagde ministeren blandt andet, før han greb mikrofon og sangbog.
Det musikalske arrangement trak fuldt hus i LO's kantine og havde blandt andet også deltagelse af 3F's næstformand, Jane Korczak og Erik Juul Andersen, der er medredaktør på sangbogen.
En række af Arbejdersangbogens bidragsydere sang ligesom den socialdemokratiske minister også for på både nye og gamle sange: Kaditterkadat, Leif Monnerup, Side by Side, Eva Juul Andersen, og Carsen Bo.
I den ovenstående video kan du høre, hvordan det lød, da Mogens Jensen stemte i.