Højgravid tv-darling: Har ingen idé om hvad der venter
Tv-værten Louise Wolff er i fuld gang med at gøre klar til, at den lille ny kommer til verden i oktober.
Louise Wolff bliver snart mor for første gang.
Louise Wolff bliver snart mor for første gang. Foto: Malte Kristiansen/Scanpix/Arkiv.


Listen over ting, der skal gøres, inden at familien udvides fra to til tre, er ofte lang.

Det kan den populære "Go' Morgen Danmark"-vært Louise Wolff formentligt nikke genkendende til.

Hun og kæresten Jonas Bøgh bliver i oktober forældre til deres første barn, og parret er nu i fuld gang med at forberede sig på, at den lille ny melder sin ankomst.

I hvert fald har tv-værten lagt et billede op på sin Instagram-profil af sin stue, der er fyldt med papkasser og værktøj.

Hjælp at hente

- Så meget udstyr til så lillebitte et menneske, skriver Louise Wolff til billedet, der også lader sine følgere vide, at parret glæder sig til at blive forældre.

Den 38-årige tv-vært afslørede selv sin graviditet på det sociale medie, da hun i maj lagde et billede op af en babymanual.

- Når man står over for en ny stor opgave, er der gudskelov hjælp at hente i litteraturens verden. Jonas og jeg får helt sikkert brug for det, når vi til oktober skal være forældre for første gang.

kender kønnet 

- Vi har ingen idé om, hvad der venter, men vi glæder os helt vildt, skrev Louise Wolff dengang til billedet.

Louise Wolff er normalt en af de morgenfriske værter i tv-programmet "Go' Morgen Danmark" på TV2, men i midten af september gik hun på barsel. Det skrev hun ligeledes på Instagram, hvor hun også løftede sløret for babyens køn.

- Nu går jeg hjem og vasker noget babytøj og venter på, at den lille pige beslutter sig for at komme til verden, skrev hun dengang til billedet.

Se det nye billede her:

https://www.instagram.com/p/BLTBWRpATMq/?taken-by=louisewolffs&hl=da

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.