Høj løn gør ingen forskel for folk på kontanthjælp
Erfaringen viser, at kun ganske få kontanthjælpsmodtagere lader være med at arbejde, fordi de ikke mener, at den økonomiske forskel er stor nok. For de allerfleste er det helt andre faktorer, der afgør, om de kommer i arbejde. Det fastslår en række arbejdsmarkedsforskere.
Erfaringen viser, at kun ganske få kontanthjælpsmodtagere lader være med at arbejde, fordi de ikke mener, at den økonomiske forskel er stor nok.
Erfaringen viser, at kun ganske få kontanthjælpsmodtagere lader være med at arbejde, fordi de ikke mener, at den økonomiske forskel er stor nok. Foto: Scanpix


Valgkampens hidtil mest ophedede debat handler om, hvorvidt det kan betale sig for mennesker på kontanthjælp og andre former for overførselsindkomst at arbejde eller ej, og regneeksemplerne står i kø. Men langt de fleste kontanthjælpsmodtagere kommer aldrig i arbejde, uanset hvor meget det kan betale sig, skriver Kristeligt Dagblad.

Erfaringen viser, at kun ganske få kontanthjælpsmodtagere lader være med at arbejde, fordi de ikke mener, at den økonomiske forskel er stor nok. For de allerfleste er det helt andre faktorer, der afgør, om de kommer i arbejde. Det fastslår en række arbejdsmarkedsforskere.

- Forskningen viser, at det er andre faktorer end økonomien, der afgør, om kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Den hjælp, man får
- eller ikke får - er helt afgørende, siger Thomas Breedgaard, lektor ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i, hvilke aktiveringsmidler der virker over for personer på offentlig forsørgelse.

- Det er en meget begrænset gruppe, der bliver påvirket af økonomiske incitamenter, siger han.

For blot to måneder siden afleverede Carsten Koch-udvalget en rapport til Beskæftigelsesministeriet om mulighederne for at øge beskæftigelsen blandt borgere på offentlig forsørgelse.

Rapporten analyserer situationen for omkring 500.000 mennesker på overførselsindkomster, herunder førtidspension og kontanthjælp. Den konkluderer blandt andet, at de arbejdsløse på offentlige ydelser ofte har mange andre problemer end ledighed.

De er fysisk eller psykisk syge. De har ingen uddannelse. De er langtidsledige og ude af trit med arbejdsmarkedet. De har sociale problemer. Nogle er misbrugere. Og mange af dem er dybt forgældende. Ud af den samlede gruppe på kontanthjælpsmodtagere på omkring 100.000 mennesker, er det kun omkring 25 procent, der bliver vurderet til at være "jobparate". De sidste 75 procent er som udgangspunkt ude af stand til at passe et almindeligt arbejde, med mindre de hjælpes kraftigt på vej.

- Derfor er den støtte, man kan få fra kommunerne og jobcentrene helt afgørende. Hovedparten af de borgere, der er på overførselsindkomst, har helbredsproblemer, siger Thomas Breedgaard.

Hans kollega Flemming Larsen, professor mso ved Aalborg Universitet med speciale i beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik, er enig i, at manglende økonomisk motivation blot er en enkelt faktor ud af en stor broget samling af forhindringer.

- Det er meget, meget komplekst, hvad der forhindrer den enkelte person på over-
førselsindkomst i at få et arbejde. Jeg har lige siddet med en australsk ph.d.- afhandling, der definerer 28 forskellige barrierer for at komme på arbejdsmarkedet: psykiske, sociale, familiemæssige, transportmæssige og så videre. Det siger jo alt om, at der ikke er nogen enkel opskrift på at få folk i arbejde. Økonomisk motivation virker kun på en lille del af dem, siger han.

Anders Bruun Jonassen, forsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - kalder det "vildledende" at give vælgerne indtryk af, at Danmark har 800.000 mennesker på passiv forsørgelse, som kan motiveres til at arbejde ved at gøre gabet mellem offentlige ydelser og løn større.

- Det er meget få af dem, der er på offentlige ydelser, som kan påvirkes af, at spændet mellem ydelse og løn bliver større, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.