Høflighed efterlyses: Danskerne savner at sige 'De'
Det er ikke kun dronningen, der gerne vil være Des.
Dronning Margrethe irettesatte i denne uge den unge journalist, der formastede sig til at være dus med majestæten. Hun er tilsyneladende langt fra den eneste dansker, der er til De.
Dronning Margrethe irettesatte i denne uge den unge journalist, der formastede sig til at være dus med majestæten. Hun er tilsyneladende langt fra den eneste dansker, der er til De. Foto: Scanpix


"Nu skal jeg ikke være meget sippet, men jeg tror ikke, vi har gået i skole sammen. Jeg tror ikke, vi er dus."
Ovenstående er en stærk kandidat til at blive ugens mest citerede ytring i den danske offentlighed. I hvert fald var det lille videoklip, hvor ordene falder - fra hendes majestæt dronning Margrethe II til en ung journalist fra Berlingske Nyhedsbureau, som har formastet sig til at sige "du" til hende - døgnets mest sete på Danmarks Radios hjemmeside i går.

Længsel efter mere venlighed

At journalisten på Dronningens pressemøde i anledning af hendes 75-års fødselsdag roder rundt i de personlige tiltaleformer skyldes naturligvis ikke mangel på respekt, men måske en manglende vanthed med at sige De. Eller også er det en ren "tanketorsk", som journalist og forfatter Bjørn Andersen formulerer det til Kristeligt Dagblad.

I oktober udgav han bogen "Høflighed uden grænser", som er en viderebearbejdning af en undersøgelse af danskernes brug af De og du, som den 77-årige tidligere DR-vært har gennemført som danskstuderende på Københavns Universitet.

Såvel undersøgelsen som bogen viser, at selvom De-formen har været på retur siden 1950'erne, er der i dag en udbredt længsel efter en kultur med mere venlig ærbødighed, og at mange faktisk synes, at De-formen bør indgå heri.

Også unge savner "De"

I december viste en sms-afstemning arrangeret af DR-programmet "Aftenshowet" i kølvandet på Bjørn Andersens bog, at to tredjedele af seerne savnede en øget brug af De.
"Der er meget mere tilbage af De-formen, end man tror. Det gælder både på skrift i aviserne og i direkte tale mellem mennesker. Og det er ikke kun blandt gamle mennesker, men i høj grad også unge. For eksempel viser mine interview med unge, der ekspederer i supermarkeder og på tankstationer, at de gør sig umage for at behandle kunderne høfligt og derfor ofte vælger at sige De," beretter Bjørn Andersen.

Te-butik siger aldrig andet

Han nævner konkret Perchs Tehandel i det indre København som en butik, hvor man kan være sikker på at blive tiltalt De.
Han tilføjer, at ganske mange kunder er glade for at blive tiltalt De, men ikke alle.
"Mest pikerede bliver typisk de 50-60-årige, som reagerer på De-tiltalen ved at tænke 'Nå, ser jeg nu så gammel ud'," forklarer Bjørn Andersen.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.