Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
DISCOUNT-JOB I ALDI

HK: Nu får I fan'me styr på sikkerheden, Aldi

Opfordrer Arbejdstilsynet til at skrue bissen på over for Aldi, hvis ikke sikkerheden bliver bedre i en fart.

28. juni 2012 kl. 11:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
HK har i flere omgange kritiseret sikkerheden for ansatte i Aldi. Indtil videre uden held. 
HK har i flere omgange kritiseret sikkerheden for ansatte i Aldi. Indtil videre uden held.  Foto: Arkivfoto fra Polfoto

Det er ingen hemmelighed blandt kriminelle, at supermarkedkæden Aldis butikker er de letteste at røve.

Frygt og lede i Aldi
  • Den tyske discount-kæde Aldi åbnede sin første butik i Danmark i 1977, og har i dag 250 butikker.
  • Kæden har fra starten haft overenskomst med HK Handel.
  • Aldi har ingen tillidsrepræsentanter og er løbende blevet kritiseret for stærkt kritisable arbejdsforhold.
  • Aldi's ledelse nægter konsekvent at udtale sig om medarbejdernes forhold, mens de fleste medarbejdere frygter at blive fyret, hvis de taler med pressen.
  • Avisen.dk har i flere omgange sat fokus på urimelige arbejdsvilkår og underlige ansættelsesbetingelser i Aldi.
  • Mange tidligere og nuværende medarbejdere har henvendt sig for at fortælle om arbejdet i Aldi.
  • De fleste vil være anonyme af hensyn til deres job, mens andre står ved deres udtalelser.
  • Fælles for dem er, at de fortæller om en arbejdsplads, der ulmer af utilfredshed, vrede og frygt.

Formand Jørgen Hoppe fra HK Handel, der organiserer en del af de Aldi-ansatte, er "foruroliget" over den høje risiko, som hans medlemmer løber. Derfor slår han i bordet over for Aldi.

"Vi har selvfølgelig kontaktet Aldi og fortalt dem, at nu synes vi fan'me, at de skal får styr på det her," siger han.

Det er ikke første gang, at HK hæver stemmen over for Aldi i forbindelse med butikkernes dårlige sikkerhed.

Da Avisen.dk i slutningen af april beskrev den alarmerende høje frekvens af røverier mod Aldi-butikker, fik det HK til at advare om, at det kun er et spørgsmål om tid, før det går rigtig galt.

Læs artikel: Ansatte slår alarm: Frygter røveri i Aldi

Set i lyset af de mange Aldi-røverier tyder et nyt dansk studie dog på, at det allerede er gået rigeligt galt.

En undersøgelse lavet af professor Ask Elklit og p.hd.-studerende Maj Hansen viser, at mange bankansatte oplever voldsomme stressreaktioner efter et røveri.

Efter et halvt år har seks procent udviklet posttraumatisk stress.

Arbejdstilsynet har gentaget den samme advarsel over for Aldi i årevis - indtil videre uden held.

Læs artikel: Arbejdstilsynet: Aldi-ansatte er i stor fare

Jørgen Hoppe påpeger, at HK hele tiden har presset på for at få indført professionel værdihåndtering i Aldi, så medarbejderne slipper for den risikofyldte tur i banken.

Så sent som i februar afviste Aldi's arbejdsmiljøchef, at turen i banken udgjorde en risiko. Men efter omtale i Avisen.dk siger Aldi-direktør Jan Lund nu, at der arbejdes på at indføre professionel pengetransport i alle Aldi-forretninger.

Læs artikel: Aldi-boss: NU vil jeg hjælpe bange kassedamer

HK Handel forholder sig positivt afventende.

"Vi har da også før hørt fra medlemmer i Aldi, at de har fået stillet en løsning i udsigte, uden at der af den grund er sket noget. Men med det klare signal, som Aldi nu sender, tror jeg kun, at det er et spørgsmål om tid," siger Jørgen Hoppe.

Sektorformandens positive forventninger forstærkes af, at HK Handel efter mange års råberi for døve øren for nylig indledte en "positiv dialog" med Aldi.

Det skete efter række artikler i Avisen.dk om discountkædens urimelige arbejdsvilkår.

Jørgen Hoppe er dog ikke mildere stemt end, at han opfordrer Arbejdstilsynet til at skrue bissen på, hvis ikke Aldi gør hverdagen mindre farlig for de ansatte.

"Hvis ikke der sker noget i en fart, vil jeg opfordre Arbejdstilsynet til at skride hårdere ind over for Aldi," siger han.

DISCOUNT-JOB I ALDI
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
28.06-2012 | 13:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.06-2012 | 16:00 af Kim Harder
Kommentar er blevet slettet.
 
 
28.06-2012 | 18:58 af Gordon Shumway
Jette - Hvad vil du havde at HK skal gøre-

Problemer at er HK næsten ikke har nogle medlemmer som arbejder i ALDI - De få som gør tør ikke stille op til at HK kan køre en sag.

Måske du skulle rette din kritik mod regeringen og folketinget - Hvor svært kan det være at lave en lov, som beskytter de ansatte om de nævnte kritikpunkter i artiklen
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites