Hjerteopereret Noller: Tak for støtten
Den nyligt opererede Jørgen 'Noller' Olsen er glad for al den støtte han har fået efter en stor hjerteoperation.
Noller er klar til at optræde sammen med bror Jørgen igen til oktober efter at have gennemgået en stor hjerteoperation.
Noller er klar til at optræde sammen med bror Jørgen igen til oktober efter at have gennemgået en stor hjerteoperation. Foto: Scanpix


Den 61-årige sange Niels 'Noller' Olsen er taknemmelig over al den støtte han har fået, efter det er kommet frem, at han i sidste uge gennemgik en hjerteoperation. Det skriver BT.

De varme hilsner er strømmet ind til sangeren, der sammen med broderen Jørgen vandt det internationale Melodi Grand Prix med sangen 'Smuk som et stjerneskud'.

- Jeg talte med Noller i går. Han var meget glad. Han bliver let berørt, og var lykkelig over, at så mange mennesker stadig kan huske ham efter 50 år i branchen. Det er som om, han kan mærke varmen inde på Riget. Han var helt overstadig og talte om, at nu skal vi ud at optræde igen. Det berører selvfølgelig også mig, at høre min bror så glad, siger Jørgen Olsen til BT.

Noller fik ved operationen indsat en ny hjerteklap, og lægerne vurderer, at han er klar til at optræde igen til oktober. Brødrene Olsen kan snart fejre deres 50-års jubilæum. De debuterede som opvarmning til The Kinks ved en koncert i K.B. Hallen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.