Hjemløse Krølle får oprejsning efter sin død: Har fået forslag med i regeringsgrundlaget
Krølle, der for nyligt døde efter mange års stofmisbrug, har fået et af sine forslag med i regeringsgrundlaget
Krølle fik tilkendt førtidspension i begyndelsen af oktober, men før han nåede at få den første måneds udbetaling, døde han af følgerne af mange års stofmisbrug.
Krølle fik tilkendt førtidspension i begyndelsen af oktober, men før han nåede at få den første måneds udbetaling, døde han af følgerne af mange års stofmisbrug. Foto: Gadejuristen


Krølle døde for lidt over en måned siden efter et hårdt liv med misbrug og hjemløshed. Men han har nu opnået mere, end mange andre gør. Nemlig at få sit forslag med i regeringsgrundlaget.

Det er Krølle, døbt Michael Hansen, der står bag den idé, der på side 65 i regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering hedder ’Det Sociale Frikort’.

- Jeg synes fandeme, det er stort. Men Krølle var også sej. Det er ikke hver dag at en nogle gange hjemløs mands idé bliver taget op på den måde at politikerne. Tænk, hvis Krølle havde set det, siger Nanna W. Gotfredsen, leder og medstifter af Gadejuristen.

Gadejuristen er en organisation, der hjælper udsatte, hjemløse og misbrugere som Krølle. 

Krølle døde 49 år gammel af følgerne af mange års misbrug og har været omtalt i flere medier. Blandt andet fordi han først efter mange års sagsbehandling nåede at få førtidspension kort før sin død. Da havde han både hiv, hepatitis, MRSA, tuberkulose, samt samt en lang række fysiske, psykiske og sociale problemer.   

Krølle gav sin idé videre, fordi Gadejuristen tager politikere med ud på arbejde.

- De skal møde gadens folk. Jeg har ikke så mange ord, at jeg kan forklare det liv, de lever. De bliver nødt til at se det selv, siger Nanna W. Gotfredsen.

Kronisk på røven 

Derfor har hun haft en række politikere med på job. Blandt andet var Joachim B. Olsen med på arbejde, hvor han i 2011 mødte Krølle, der fortalte sit store ønske om, at han og de andre, der havde det meget svært med fast arbejde, kunne tage småopgaver i et lokale erhvervsliv.

Det kunne være at feje en times tid eller sætte stolene ind for en café og så få pengene i hånden bagefter. Og det skulle være uden at blive modregnet i kontanthjælpen eller andre sociale ydelser eller uden bureaukratisk bøvl for arbejdsgiveren.

- Krølle ville så gerne arbejde. Bare lidt. Bare det han kunne klare og på de præmisser, han nu ville gøre det, siger Nanna W. Gotfredsen.

Hun og de andre hos Gadejuristen spørger ofte brugerne, hvad der kunne hjælpe dem. De efterlyser noget, der er meningsfuldt i stedet for de kommunale projekter, og 'normale' ting, er der ligner andre mennesker liv.

- Og så er de kronisk på røven. Så kan de stjæle en skinke og prøve at sælge den. Men vi kunne også prøve at give dem muligheden for at arbejde på en måde, de selv sætter rammerne for, og hvor de ikke hele tiden ender med at skuffe og svigte, siger hun.

Siden er forslaget blevet gennemarbejdet sammen med andre politikere

Blandt andet beskæftigelsesordfører Laura Lindahl fra Liberal Alliance, der skriver på Facebook om Krølles forslag, at "Jeg er simpelthen så glad for særligt denne passage i regeringsgrundlaget".

Også Merete Riisager(LA), der i dag blev undervisningsminister, skriver "1000 tanker og tak til Krølle. Nu indretter vi det sådan, at denne verdens "Krøller" kan bruge frikortet både i de perioder, de står uden tag over hovedet, og i de perioder, hvor det går lidt bedre."

Noget at tale om på Jobcenteret

Forslaget om socialt frikort var i maj til debat i Folketinget. Det blev stillet af Laura Lindahl og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance sammen med Marianne Jelved, socialordfører for Radikale.

Forslaget så under debatten ud til at kunne hente støtte fra Venstre, Konservative, SF og Alternativet.

Venstre tog også en version af forslaget var med i den nu skrottede 2025-plan.

- Der var gjort skamløst skade på forslaget, så det var begrænset til udelukkende hjemløse, og der er mange andre, der har behovet. Det gav et direkte incitament til at blive hjemløs. Og der var lagt op til, at der skulle være loft over indtjening på 20.000. En masse bureaukrati og slet ikke relevant for målgruppen, siger Nanna W. Gotfredsen.

I det nye regeringsgrundlag er den oprindelige version tilbage.

- Så mange kan have gavn af at kunne ”lave penge” på den her måde. Bare det, at de vil have noget positivt at sige, når de hver tredje måned skal til samtale på Jobcenteret. Det handler også om det. At give mulighed for positive oplevelser for Krølle og de andre krøller, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.