Hitmagere taber runde et i tyveri-retssag
Robin Thicke og Pharrell Williams' megahit "Blurred Lines" bliver beskyldt for at være stjålet, og nu skal hitmagerne i retten.
Robin Thicke og Pharrell Williams kan ikke optræde den 10. februar 2015. Der skal de nemlig i retten for at forsvare sig mod anklagen om musiktyveri.
Robin Thicke og Pharrell Williams kan ikke optræde den 10. februar 2015. Der skal de nemlig i retten for at forsvare sig mod anklagen om musiktyveri. Foto: Sarah Bentham/AP


Stjålet. Ikke stjålet. Stjålet.

Det er det dilemma, den amerikanske dommer John Kronstadt har stået med i løbet af de seneste par måneder. Hans opgave har nemlig været at vurdere, om Robin Thicke og Pharrell Williams' hit "Blurred Lines" minder så meget om Marvin Gaye's "Got to Give It Up", at det er ulovligt.

Det skriver Billboard Magazine.

Og det mener flere af familiemedlemmerne til den afdøde Gaye, at det er. De har derfor sagsøgt Thicke og Williams for tyveri, og nu giver dommer Kronstadt i første omgang Gaye-familien ret.

- De er kommet med tilstrækkelige beviser på, at visse elementer i "Blurred Lines" minder om copyright-beskyttede elementer i "Got to Give it Up", siger han.

Advokaten Howard King, der repræsenterer "Blurred Lines"-stjernerne, mener ikke overraskende, at dommeren tager fejl.

- Vores egen musikekspert peger korrekt på, at der ikke er to sammenhængende toner i de to sange, som har samme tonehøjde, længde eller samme placering, siger han.

Foreløbig ser det ud til, at sagen bliver afgjort den 10. februar 2015, hvor den endelige retssag er fastlagt til.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.