Hertuginde kommer på dybt vand
Hertuginde Kate har netop bestået et dykkerkursus, der giver hende mulighed for at komme på helt dybt vand.
Hertuginde Kate kan fremover dykke med sin mand, når de sammen rejser på dykkerferier.
Hertuginde Kate kan fremover dykke med sin mand, når de sammen rejser på dykkerferier. Foto: STEFAN WERMUTH/AP


Hertuginde Kate er særligt kendt for sin lækre tøjstil, men nu skifter hun kjolerne ud med våddragten.

Den 33-årige hertuginde har nemlig taget et dykkercertifikat, der certificerer hende til at dykke helt ned til 30 meters dybde.

Ifølge The Telegraph har Kensington Palace bekræftet, at hertuginde Kate netop har taget dykkerkurset Advanced Open Water Diver Qualification fra Professional Association of Diving Instructors (PADI).

Dykkercertifikatet giver hertuginden mulighed for at hoppe i havet og dykke med hajer sammen med sin mand, prins William, der har dykket det meste af sit liv. Parret vil især nyde godt at certifikatet, når de som sædvanlig holder ferie på den caribiske ø Mustique.

Parret kan altså dykke sammen med de eksotiske fisk i det caribiske hav og nyde dykningens beroligende effekt. Hertuginde Kate er ellers kendt for at være et konkurrencemenneske, og hun dyrker i forvejen sportsgrene som tennis, hockey, skiløb og sejlads.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.