Her ligger USA's første ebola-patient
En mand er indlagt i isolation, og hans tilstand betegnes som ´kritisk.´ Manden ankom fra Liberia til USA d. 20. september.
Henter afspiller ...
/ritzau/


De amerikanske myndigheder kunne tirsdag oplyse, at en mand er indlagt med den dødelige sygdom Ebola på et hospital i Dallas, Texas.

Det er første gang, at en person har fået

'Vi modtog prøverne fra personen i vores laboratorie idag, vi testede dem, og de testede positive for Ebola,' udtaler Tom Frieden, der er leder for det amerikanske Center of Disease Control.

Manden fløj fra Liberia til USA, men hverken hans nationalitet eller alder er blevet oplyst.

'Vi ved blot, at han tilsyneladende ankom til USA d. 20. september, og at hans symptomer ikke begyndte før d. 24,' oplyser Dr. Edward Goodman, epidemolog, Texas Health Presbyterian Hospital.

Patienten er indlagt i isolation på Texas Health Presbyterian Hospital, der allerede mandag oplyste, at man havde en patient med mulige symptomer på Ebola. Sygdommen har allerede har dræbt flere end 3000 mennesker i Vestafrika i det mest dødelige udbrud nogensinde.

Ifølge de amerikanske myndigheder er der ingen grund til panik, selv om det er umuligt at garantere, om andre personer allerede er smittet eller ej.

'Jeg har ingen tvivl om, at vi nok skal få kontrol over dette tilfælde af Ebola, så det ikke spreder sig i landet. Det er bestemt muligt, at nogen, der har haft kontakt med denne person, et familiemedlem eller en anden person, vil kunne udvikle Ebola i de kommende uger. Men jeg har ingen tvivl om, at vi vil få stoppet det her,' udtaler Tom Frieden, Center of Disease Control.

Mandens tilstand bliver betegnet som 'kritisk.' Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.