Her kommer Dronningen forbi til sommer
Der bliver rig mulighed for at opleve Dronningen til sommer, når hun tager på sommertogt.
Kongeskibet Dannebrog skal ud på to togter til sommer.
Kongeskibet Dannebrog skal ud på to togter til sommer. Foto: Colourbox/free


Til sommer skal der atter vind i de kongelige sejl, når Hendes Majestæt Dronningen gennemfører to sommertogter.

Nu er planen for den royale færd blevet offentliggjort, og turen går vidt omkring.

Det første sommertogt starter i Lolland Kommune, hvor dronning Margrethe vil være den 1. og 2 juni. Det skriver Kongehusets hjemmeside.

Derefter går turen til Varde, hvor Dronningen vil være den 3. og 4. juni.

Men så forlader Dronningen Danmark og sætter kursen langt mod nordvest. Kongeskibet Dannebrog skal nemlig hele vejen til Færøerne.

Efter planen kan det smukke skib kaste anker den 13. juni, hvor det vil ligge til kajs helt til den 16. juni.

Herefter holder Hendes Majestæt Dronningen en lille pause fra farvandene, for det er nemlig først den 5. september, at dronning Margrethe atter tager plads på Kongeskibet.

Fra den 5. til den 6. september vil Dronningen besøge i Odsherred Kommune. Dagen efter gælder det Favrskov Kommune, mens indbyggerne på Langeland kan glæde sig til royalt besøg den 8. og 9. september.

Helt præcist hvor Kongeskibet lægger til kaj bliver offentliggjort senere.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.