
Facebook

Mail
I et stort projekt har 137 norske kommuner, regeringen og medarbejderorganisationer samarbejdet om at skabe såkaldte ”kvalitetskommuner”.
Fakta:
FTF er hovedorganisation for blandt andre lærere, socialrådgivere og sygeplejersker.
FTF foreslår et Nationalt Partnerskab, som skal skabe en rammeaftale om styring og kvalitet i den offentlige. Den skal indeholde:
Gensidig tillid
Plads til faglighed og faglig ledelse
Nye dialog- og dokumentationsformer
Fokus på kvalitet, resultater og styrbarhed
Udvikling og implementering af digitaliseringsprincipper
Medarbejder- og lederindflydelse.
Målet har været at forbedre kvaliteten af velfærden inden for skole- og omsorgsområdet og at reducere sygefraværet.
Samarbejdet er sket på både centralt og lokalt niveau, og projekterne er alle foregået ud fra en trepartsmodel, som gensidigt forpligter parterne.
Det har netop været en af styrkerne ved kvalitetskommuneprogrammet, lyder konklusionen i den uvildige evaluering, som FTFs formand, Bente Sorgenfrey, henviser til, når hun nu appellerer til et 'nationalt partnerskab' i Danmark.
De 350 norske projekter strakte fra lærere, elever og forældre, der på en skole udviklede nye former for udviklingssamtaler, til medarbejdere i et bofællesskab, der har lavet en ordning, som giver større indflydelse på og ansvar for vagtplanlægningen.
I Kvalitetskommunerne har medarbejderne været mindre syge end i andre kommuner. Mens de øvrige kommuner og det norske arbejdsmarked som helhed har oplevet en stigning i sygefraværet, er det i kvalitetskommunerne faldet lidt – især blandt de ansatte inden for pleje og omsorg .
Se mere på den norske regerings hjemmeside her
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.