Her er Thulesen betingelser for lavere skat
Hvis de blå partier kan blive enige om "afgørende beslutninger", der bringer udgifterne på flygtninge- og migrantområdet ned, er banen åben for at diskutere mulighederne for lavere skat.
Overfor Berlingske opridser Thulesen Dahl en vej, der kan løsne skatteknuderne i blå blok. 
Overfor Berlingske opridser Thulesen Dahl en vej, der kan løsne skatteknuderne i blå blok.  Foto: Scanpix arkiv


Hvis de blå partier kan blive enige om "afgørende beslutninger", der bringer udgifterne på flygtninge- og migrantområdet ned, er banen åben for at diskutere mulighederne for lavere skat.

Alternativt bliver der ingen skattereform.

Nogenlunde sådan skitserer DF-formand Kristian Thulesen Dahl situationen i dansk politik overfor Berlingske fredag.

Onsdag konkluderede DF-formanden i et interview, at han på det foreliggende, økonomiske grundlag ikke kan se, at der er råd til at sænke skatten. En melding, der kom på ryggen af nye tal fra Finansministeriet, som viser stærkt stigende udgifter til flygtninge og migranter frem mod år 2020.

Overfor Berlingske opridser Thulesen Dahl dog en vej, der kan løsne skatteknuderne i blå blok. Nemlig at partierne kan samles om markante stramninger af udlændingepolitikken, som får udgifterne til at falde igen.

Konkret foreslår Thulesen, at det sker med en politisk totrinsraket:

For det første skal der laves en straksbehandling af asylansøgere ved den danske grænse, som afskærer folk fra at søge asyl her i landet, hvis de forinden er rejst igennem et andet, sikkert land såsom Tyskland.

For det andet skal regeringen lave en strategi, der sikrer, at de flygtninge og migranter, der allerede er kommet til landet, hurtigst muligt bliver sendt hjem igen.

- Jeg har ikke ideologisk set noget imod, at folk betaler mindre i skat. Jeg går ikke til kamp imod, at folk må beholde lidt mere af det, de tjener. Sådan har jeg det ikke. For mig er det et praktisk spørgsmål. Jeg reagerer på, at de offentlige udgifter til flygtninge og migranter er steget markant, og at det ser ud til at fortsætte. Det er det, der får mig til at sige, at som økonomien er forelagt nu, så er der ikke noget, der tyder på, at der i den her valgperiode vil være plads til skattelettelser, siger DF-formanden til Berlingske fredag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.