Her er terrortiltagene siden 9/11
Der tales igen om at styrke kampen mod terror efter angrebet på Charlie Hebdo. Her er de tidligere tiltag.
Ofrene for angrebet på Charlie Hebdo blev torsdag kl. 12 mindet med et minuts stilhed foran den franske ambassade på Kgs Nytorv i København. Omkring 100 mennesker deltog, blandt andet den franske ambassadør, François Zimeray, Københavns overborgmester Frank Jensen og justitsminister Mette Frederiksen.
Ofrene for angrebet på Charlie Hebdo blev torsdag kl. 12 mindet med et minuts stilhed foran den franske ambassade på Kgs Nytorv i København. Omkring 100 mennesker deltog, blandt andet den franske ambassadør, François Zimeray, Københavns overborgmester Frank Jensen og justitsminister Mette Frederiksen. Foto: MADS NISSEN/POLFOTO


Fredag meddelte justitsminister Mette Frederiksen, at hun ønsker, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) fremover skal have flere redskaber til at forhindre terror.

Det er langt fra første gang, at den slags tiltag bringes på banen i kølvandet på et international terrorangreb.

I årene efter terrorangrebet på New York den 11. september 2001 har PET to gange fået udvidede beføjelser:

* I 2002 vedtog Folketinget den første "terrorpakke", som blandt andet indførte en særlig terrorparagraf i straffeloven. Den betyder, at terrorister i dag kan idømmes livsvarigt fængsel, ligesom den kan give op til 10 års fængsel at yde eller indsamle økonomisk støtte til terrorister.

* Desuden blev teleselskaber og internetudbydere pålagt at registrere oplysninger og opbevare dem i et år til brug for eventuel efterforskning.

* Efter bombeangrebet på London i 2005 valgte Folketinget året efter at vedtage endnu en pakke med nye redskaber. Her blev der blandt andet åbnet for udveksling af oplysninger mellem PET, Forsvarets Efterretningstjeneste og andre myndigheder.

* I straffelovsregi blev det gjort strafbart at rekruttere og oplære terrorister, så vel som at lade sig rekruttere eller oplære.

* Samme år kom det såkaldte logningsdirektiv fra EU, som var en reaktion på terrorangrebet mod Madrid i 2004. Den udvidede mulighederne for overvågning af tele- og datatrafik og blev implementeret i Danmark i 2007.

* I 2014 fastslog EU-Domstolen, at direktivet krænker borgernes grundlæggende rettigheder.

Kilde: Justitsministeriet, m.fl.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.