Her er sms’erne, der fik 27 SAS-ansatte suspenderet
Dr.dk er angiveligt kommet i besiddelse af flere af de sms’er, der er blevet sendt til de SAS-ansatte, der arbejdede under arbejdsnedlæggelsen.
Dr.dk er angiveligt kommet i besiddelse af flere af de sms’er, der er blevet sendt til de SAS-ansatte, der arbejdede under arbejdsnedlæggelsen.
Dr.dk er angiveligt kommet i besiddelse af flere af de sms’er, der er blevet sendt til de SAS-ansatte, der arbejdede under arbejdsnedlæggelsen. Scanpix


Situationen for de 27 SAS-ansatte, der blev suspenderet for ifølge ledelsen at have chikaneret de kollegaer, som arbejdede under den fire dage lange arbejdsnedlæggelse, er stadig uklar.

Ifølge dr.dk har SAS dog bedt jurister fra arbejdsgiverorganisationen DI om at gennemgå hver enkelt af de 27 sager for at få vurderet, om deres gerninger eventuelt kan føre til en fyring.

LÆS OGSÅ: Kabinefolks næstformand skred fra møde med SAS

SAS har endnu ikke meldt ud, præcis hvad de 27 suspenderede har gjort. Men en række sms’er sendt til de arbejdende skulle angiveligt være en del af årsagen til suspenderingen. Og flere af de sms’er er dr.dk kommet i besiddelse af.

Mediet kan dog ikke verificere, hvor sms'erne kommer fra, og om der kun er tale om et uddrag.

Herunder kan du se en række af sms’erne, som dr.dk altså bringer på hjemmesiden.

SMS 1)
Käre kollega, som skal flyga i dag!Tänk om allt bare var som vanligt. Ingen konflikt, frid och ro. De 147 får behålla alla sine rättigheder . Varfor inte bare vara tillfreds? Kom til Hilton innan du skal flyga, så berättar vi varför. Vi har set SAS långsiktiga plan. Det är nu eller aldrig. Titta inte bort och tro att det handler om någon annan. Styrkekram!

SMS 2)
30 fly aflyste so far. Vi er stadig på Hilton og holder fagligt møde. SAS har stadigt ikke udstedt en garanti om at overenskomsten med CAU ikke vil blive fraskrevet i Cimber. Indtil denne garanti findes er vi ALLE truede. Vi fortsætter sammen. En for alle, alle for samme overenskomst.

SMS 3)
Hej kollegor. I dage fredag kl. 10:00 har vi beslutat att gå til fackligt möte igen. Om du vill var vänlig och möt oss alla på Hilton. Dina kollegor

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.