Her er sigøjnerbossens dom
Den 46-årige kroat Gimi Levakovic var anklaget for våbenbesiddelse og trusler. Han bliver udvist af landet.
Gimi Levakovic, der er bedre kendt under navnet sigøjnerbossen, har i dag fået sin dom ved Retten i Næstved
Gimi Levakovic, der er bedre kendt under navnet sigøjnerbossen, har i dag fået sin dom ved Retten i Næstved Foto: Scanpix


Retten i Næstved har torsdag idømt 46-årige Gimi Levakovic et år og tre måneders fængsel samt udvisning af Danmark. Det skriver Ekstra Bladet.

Gimi Levakovic var anklaget for besiddelse våben samt trusler. Han har ifølge Ekstra Bladet siddet varetægtsfængslet siden 2. maj i år.

Han bliver udvist af hensyn til den offentlige sikkerhed. Tidligere har kroaten fået en række domme. Dommeren mener ifølge Ekstra Bladet, at han vil fortsætte i sin kriminelle løbebane.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist har anket dommen på stedet.

Gimi Levakovic blev landskendt efter han og familien deltog i et program på TV 2.  Ingen af de omkring 45 medlemmer i Levakovic-familien har prøvet at have et arbejde, og langt de fleste har domme for kriminalitet. Gimi Levakovic har i medierne fået tilnavnet sigøjnerbossen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.