* Naturplan Danmark skal lægge linjere for mere, bedre og mere sammenhængende natur i Danmark frem mod 2050.
* Målet er at få 25.000 hektar mere natur frem mod 2020. Det drejer sig blandt andet om vådområder, nye skove, bevarelse af heder og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde.
* Tiltagene, som blandt andet handler om at udlede mindre gødning og sprøjtegifte, vil sikre og øge naturværdierne på cirka 125.000 hektar jord.
* Der skal sikres bedre forhold i 1600-2200 kilometer vandløb.
* Biodiversiteten skal øges i havet og de indre farvande. Både ved at forbyde bundtrawl og lave nye stenrev.
* Planen skal samtidig sikre, at flere danskere benytter naturen.
Kilde: Naturplan Danmark.
/ritzau/