Når kroppen er presset kalder den nærmest på ekstra energi for at klare skærene. Og det er især den hurtige energi og måske et skud koffein eller alkohol, som du har lyst til. Men den mad, du mest ønsker at spise, er også den, der får det hele til at eskalere og gøre din tilstand meget værre. Det skriver Huffington Post
- Når folk er stressede, så går de helt naturligt efter de forkerte fødevarer, da de hæver niveauet af kortisol (stresshormon, red.). Man synes at have mest lyst til mad, der indeholder meget fedt, sukker og salt, da dette direkte øger kortisolniveauet, siger Heather Bauer, der er klinisk diætist, til Huffingtonpost.com.
Føler du dig stresset? Test dig selv på udeoghjemme.dk
Diætisten forklarer, hvilke fødevarer du i høj grad bør gå uden om, selvom hele din krop skriger på dem. Her er fire af de værste:
Energidrikke
Med et højt indhold af både sukker og koffein er energidrikke noget af det værste, du kan byde dig selv, hvis du gerne vil hjælpe din krop til at overkomme din stress og få det bedre. Koffeinen gør dig hyperaktiv og sukkeret øger dine stresshormoner. Drik vand i stedet.
Stress påvirker dit valg af kæreste. Læs mere på oestrogen.dk
Slik og chokolade
Du vil utvivlsomt få lyst til en af delene eller begge, når stressen virkelig tærer på dig. Men sukkeret gavner virkelig ikke din situation, og ud over at generere mere stress, vil du sandsynligvis også opleve, at du bliver træt, når kroppen begynder at producere mere insulin for at få styr på dit blodsukker. Derudover kan du blive irritabel og få endnu mere lyst til mad.
Alkohol
Du har muligvis lyst til at drikke et glas vin for at kunne slappe af om aftenen. Men alkohol har faktisk den modsatte effekt og hæver dit kortisolniveau. Desuden har alkohol også en negativ indvirkning på din søvnkvalitet, som måske i forvejen ikke er for god, når du er stresset.
Chips
Masser af fedt og masser af salt og knasende sprødhed. Du brænder nærmest efter at sætte tænderne i dem, men det er noget af det dårligste for din tilstand og kan lige som sukkeret øge dit stressniveau. Tag en knasende gulerod i stedet.
Søde kaffedrikke
Et skud sukker og et skud koffein på samme tid. Og så smager det skønt med en cappuccino til at komme igennem resten af dagen på. Men i forhold til din stress er det en rigtig dårlig løsning. Selvom det ikke er optimalt, så er en ren kop kaffe eller kaffe med mælk en bedre løsning.
Lisbeth Madsen, Aller Media