Her er Løkkes største bommert indtil nu
TV2 har bedt to af stationens politiske kommentatorer finde de værste og de bedste øjeblikke fra statsminister Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode.
Lars Løkke har haft succes med at lave brede politiske aftaler, mener TV2's politiske kommentatorer. 
Lars Løkke har haft succes med at lave brede politiske aftaler, mener TV2's politiske kommentatorer.  Foto: Simon Skipper / Scanpix


Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var på dybt vand, da han den 17. september proklamerede, at Danmark var parat til at tage 1.000 flygtninge frivilligt, alt imens EU's ledere forsøgte at blive enige om en fordelingsnøgle.

Det mener TV2's politiske kommentatorer Peter Mogensen og Michael Kristiansen, skriver tv2.dk.

Faktisk er det statsministerens uheldigste øjeblik i de første fem måneder ved magten, vurderer de. For venstre havde i valgkampen talt om en straksopbremsning.

- Kernen er bare den, at hans største problem er, at han sagde nul – og så sagde han 1.000. Så kan man hoppe og danse omkring det var rimeligt eller ej. Men det koster. Og så er den ikke længere, siger Peter Mogensen på TV2.

Michael Kristensen er enig og kalder Løkkes optræden i den forbindelse for "famlende".

Brede politiske aftaler

Til gengæld mener Michael Kristensen, at statsministeren har haft succes, når det handler om at indgå brede politiske aftaler og opnå resultater, mener Michael Kristiansen.

- Det er håndværkeren. Det er det, jeg synes er lykkedes for den her regering, siger Michael Kristiansen.

Kommentarerne falder i NEWS-magasinet, Tirsdagsanalysen, hvor de to kommentatorer bliver bedt om, at finde de tv-klip, hvor de mener Lars Løkke står henholdsvis svagest og stærkest.

Du kan se de udvalgte klip her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.