Her er kødet, du helst skal spise
Når det kommer til hakket kød, skal du gå efter kyllingevarianten.
Hvis du gerne vil købe det sundeste hakket kød, skal du gå efter hakket kylling. Til gengæld skal du holde dig langt væk fra lam.
Hvis du gerne vil købe det sundeste hakket kød, skal du gå efter hakket kylling. Til gengæld skal du holde dig langt væk fra lam. Kristian Brasen / Scanpix


Hakket oksekød til hakkebøffer og hakket svinekød til karbonader. Hakket kød indtages ofte i rigtig mange danske hjem, men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken variant man vælger.

For kødvarianter som hakket lam og medisterpølse indeholder meget mættet fedt, hvilket kan påvirke kolesteroltallet i kroppen og dermed også udviklingen af hjertekarsygdomme.

Derfor råder eksperterne til, at man vælger det hakkede kyllingekød, hvis man er interesseret i at spise den sundeste kødvariant.

Læs på Femina.dk, om du skal spise mere eller mindre kød for at slanke dig.

’I kyllingekød er der færrest kalorier og fedt samt en smule mere protein end i hakket svinekød. Så spiller smag selvfølgelig også en rolle,’ udtaler Camilla Andersen, der er ernæringsekspert og leder af Somebody.no, til kk.no.

Bedre alternativer end lam

Er man ikke den store fan af kyllingekød, kan du stadig vælge sundere kødvarianter end hakket lam og medister.

Hakket svinekød er et godt alternativ, og hakket oksekød er også bedre end lammet.

’Hakket oksekød og hakket lammekød indeholder cirka den samme mængde fedt (12-14 pct.), men fedt fra lam indeholder typisk mere mættet fedt. Rent kød bør indeholde mindre end 10 pct. fedt. Derfor er det knapt så godt at vælge hakket lammekød,’ lyder det fra Henriette Walaas Lindvig, som er ernæringsekspert.

Læs på Femina.dk, hvor længe maven er om at fordøje forskellig slags mad.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.