Her er hemmeligheden bag velopdragne børn
Har du problemer med at styre dine børn, kan det være, du bør have en fastere hånd omkring deres sengetider.
En pegefinger hjælper ikke. Vejen frem, hvis du vil have artige børn, er ro og regelmæssighed ...
En pegefinger hjælper ikke. Vejen frem, hvis du vil have artige børn, er ro og regelmæssighed ... Foto: SCANPIX arkiv


Børn har meget energi og bruger meget energi, fordi de skal udforske hele verden og har en masse at lære. Derfor er det utopi at tro, at de altid sidder pænt ved bordet, aldrig får et skrigeanfald på upassende tidspunkter og aldrig løber, hvor de kun må gå.

Men hvis børnene er helt umulige, hyperaktive, har sociale og følelsesmæssige problemer samt koncentrationsbesvær, så kan det være, at der er for lidt styr på deres sengetider. Det skriver LiveScience.com.

Disse kvinder bliver typisk teenagemødre: Læs om den nye undersøgelse på Mama.dk

Samme tid hver aften giver rolige børn

En britisk undersøgelse viser, at en fast sengetid hver aften skaber mere ro hos børn, og selvom man er kommet ud på et skråplan med skiftende sengetider, så vil man hurtigt se en positiv forandring, hvis de faste sengetider genindføres.

Se også:

Undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i online-tidsskriftet Pediatrics, er en analyse af en stor mængde data indsamlet i det britiske Millennium Cohort Study blandt mere end 10.000 børn.

Angelica er Danmarks yngste mor: Læs hele hendes historie på Mama.dk

Mødre og lærere skulle vurdere

Mødrene til disse børn havde ad flere omgange (da børnene var tre, fem og syv år) bl.a. oplyst, om børnene havde faste sengetider i hverdagene, og hvornår de kom i seng. Derudover skulle mødrene og børnenes lærere vurdere de syvårige børns adfærd, sociale evner, koncentrationsevner og deres niveau af hyperaktivitet. Forskerholdet kunne fastslå, at ni procent af de syvårige ikke havde faste sengetider, og at der var en klar sammenhæng mellem uregelmæssige sengetider og problemer med børnenes adfærd generelt. Derudover blev der også større og større problemer, jo flere år der gik med skiftende sengetider.

Ud over at varierende sengetider var et stort problem for børnene, så var sene sengetider det også. Det værste var dog de skiftende sengetider.

Sove klokken 19.30 – hver aften

Forskningen viste ikke, hvilket sengetidspunkt det var bedst at holde sig til, men små børn skal sove mellem 10 og 12 timer om natten, hvilket betyder, at børn, der skal op kl. 6.30 med fordel kan puttes omkring klokken 19.30.

Måske tidligere hvis de virker trætte om morgenen, og måske lidt senere hvis de over en længere periode har svært ved at sove igennem.

Lisbeth Madsen, Mama.dk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.